Fangere og forskere med snuden i sporet

Klimaforandringer sætter tydelige spor i vejr, havis, hav og gletsjere i Nordvestgrønland, og konsekvenserne spænder fra lokalsamfundenes levevis til globale havniveaustigninger. Derfor er forskere fra Nationalt Center for Klimaforskning på DMI draget i felten, hvor de på, i og under havisen skal løse gåden om, hvorfor nogle gletsjere trækker sig hurtigere tilbage end andre.

Hundekobbel på havisen

Hundeslæde er det bedste transportmiddel på havisen og især på færden over gletsjerens frosne isstykker. Foto: Steffen M. Olsen

Havniveauet stiger i takt med den globale temperatur, og en stor del af bidraget kommer fra gletsjere. Nøglen til at forstå, hvor store havniveaustigninger, vi skal berede vores samfund til, er indsigt i processerne i gletsjer-afsmeltning. Forskerne skal derfor måle både på, i og under havisen for at finde svar på, hvordan klimaændringer vil udfolde sig i det komplekse samspil mellem hav, fjorde, havis og gletsjere.

For at studere havisens bevægelser og gletsjernes hemmeligheder tog DMI’s klimaforskere Steffen M. Olsen, Ruth Mottram og Andrea Gierisch til Nordvestgrønland, hvor de med hjælp fra lokale fangere kunne komme ud på havisen – helt nær på de gletsjere, der kælver i fjordens inderste og fjerne del, og dermed skubber is fra Indlandsisen ud i havet.

Hundeslæde på isen

Hundeslæde og smuk udsigt fra havisen. Foto: Steffen M. Olsen.

- Vi fokuserer på processerne i kælvende gletsjere. Når gletsjere kælver, kan de blive ustabile og meget hurtigt trække sig tilbage. Andre gange kan gletsjerne gå hen og blive stabile igen, hvilket bremser afsmeltningen. Evnen til at blive stabil igen kan skyldes det fænomen, der kaldes is-mélange, fortæller Ruth Mottram.

En grød af is

Begrebet is-mélange dækker en type havis, der består af en grød af forskellige typer is og isbjerge i varierende størrelser uden egentlig struktur. Billedet ovenfor viser opfrossen is-melange foran Tracy gletsjeren, et sceneri der strækker sig 7-8 km ud fra den kælvende isbræ. På grønlandsk beskrives is-mélange som ’is der tør tidligt og ikke er til at køre på’ (med slæder). Områder med is-mélange varierer meget fra sommer til vinter og fra år til år og findes ikke nødvendigvis ved alle gletsjere i Grønland.

Fakta | Is-mélange

  • Is-mélange er en blanding af knust is og vand, der udgør en grødet masse
  • Efter vinteren fryser denne blanding til igen og kaldes ’opfrossen is-mélange’
  • På grønlandsk beskrives is-mélange som ’is der tør tidligt og ikke er til at køre på’

- Vi lægger GPS’er ud i is-mélangen og ved at følge, hvordan GPS’en bevæger sig, og holde det spor op mod satellitbilleder, kan vi få en bedre forståelse af, hvordan og hvornår is-mélangen bevæger sig, og hvordan det påvirker gletsjerne. På den måde får vi et bedre billede af, hvordan gletsjere smelter, og hvor stort et bidrag de leverer til havniveaustigninger.

Ifølge Steffen M. Olsen er forståelsen af havstrømmene essentiel:

- Vi tror, at havstrømme spiller en nøglerolle i gletsjernes tilbagetrækning – også i Nordvestgrønland. Og havstrømme er sandsynligvis årsagen til, at nogle gletsjere reagerer hurtigere på klimaforandringer end andre. Derfor er vores målinger under havisen helt centrale for at forstå udviklingen, siger han.

Under isen møder de varmere havstrømme fra syd de iskolde nedstrømmende isbræer fra indlandsisen samt kælvede isbjerge i alle størrelser, det der udgør is-mélangen. Ved at måle både styrken af strømmene og afkølingen, opnås en bedre forståelse af havets bidrag til afsmeltning og tilbagetrækning af gletsjere. Processerne sker i dybder ned til 600 m.

Målingerne kræver brug af oceanografiske målesonder, der kan nedsænkes gennem havisen. Her bruges en kombination af strøm-, salt- og temperaturmålere forankret på faste dybder i havet samt enkeltmålinger tæt på gletsjerfronterne.

Ud over satellitbilleder og GPS-målinger bruger forskerne også en drone med termisk kamera til at kortlægge mængden af sprækker og tynd havis i de ufremkommelige områder af is-mélangen. Det hjælper med at afgøre, hvilke egenskaber is-mélangen har, og hvordan det medvirker til at dæmpe kælvningen fra bræerne.

Mens isen endnu kan bære
Eftersom feltarbejdet foregår på havisen, er det bedst at tage ud netop nu, mens det stadig er koldt, og lyset er på retur.

Lige nu kan havisen nemlig stadig bære forskere, slædehunde, de lokale fangere og ekspeditionens udstyr.

Nationalt Center for Klimaforskning overvåger havisen og forsker i, hvordan den reagerer på klimaændringer. Derfor tager DMI’s forskere til Nordvestgrønland mindst to gange om året, hvor de i et nært samarbejde med lokale fangere sætter måleudstyr ud fra havisen i begyndelsen af vinteren og henter det ind igen i juni, før havisen smelter. Ture, som ifølge Steffen M. Olsen, ikke er helt ukomplicerede at planlægge sikkert, og som kræver lokalkendskab og mindst ét hundekobbel:

- Vi har et tæt samarbejde med de lokale fangere, der bor i Qaanaaq. De har et nært kenskab til fjord- og gletsjersystemet, som ellers er dårlig kortlagt. De kan navigere sikkert rundt på isen og samtidig håndtere liner, ankre og de instrumenter, vi bruger i vores forskning. Vi kunne ikke udføre dette arbejde uden den lokale involvering og interesse i programmet og dets resultater.

Fra felten til kontoret
Hjemme i København venter måneders arbejde med at analysere data.

- Dataanalysen skal give os en bedre forståelse af, om de varmere havstrømme er med til at forstærke tilbagetrækning af gletsjere, og om is-mélangen, der dannes foran de kælvende bræer, fortsat fungerer som en form for prop foran gletsjeren og sænker flydningen fra gletsjeren, fortæller Steffen M. Olsen.

Opsætning af drone

Dronen gøres klar til flyvning i de tidlige morgentimer. Foto: Steffen M. Olsen

Arbejde på isen

Måleprogrammet strækker sig ind i nattetimerne, mens teltene slås op.

Én af fangerne

En af de lokale fangere fra Qaanaaq, som har en bærende rolle i forskningsprogrammets feltarbejde.

Flot udsigt over havisen

Andrea Gierisch og Ruth Mottram ved lejren på havisen. Foto: Steffen M. Olsen.

Forhåbentlig bliver Steffen, Ruth og Andrea en hel del klogere på, om is-mélangen spiller en rolle for gletsjeres tilbagetrækning, og hvis den gør: hvorfor kun for nogle gletsjere, og den viden skal udgøre endnu en brik i forståelsen af havniveauet i et fremtidigt varmere klima.

Fakta | Nationalt Center for Klimaforskning

  • Nationalt Center for Klimaforskning, NCKF, forsker i klima og samler viden og forskere på tværs af institutioner.
  • NCKF er forankret i DMI
  • DMI trækker som regeringens klimavidenskabelige rådgiver på NCKF.

Af Herdis Preil Damberg, DMI Kommunikation
11. april 2022.

Se flere nyheder fra DMI  ♦ Modtag pressemeddelelser fra DMI på mail
Hent vores app til iPhone eller Android ♦ Følg DMI på Twitter og Instagram

Viden om vejr og klima

Se alle