Trods kold sommer skrumper Indlandsisen

Vinteren er allerede godt i gang i Grønland. Det betyder, at Indlandsisen igen tager imod sne, og iskappen midt på Grønland vokser.

Isbjerg i Nuuk fjorden

Et relativt stort isbjerg i Nuuk fjorden. Det er enten kælvet fra Narsap Sermia gletsjeren 150 km inde mod isen, eller det kan være drevet over 3000 km fra Nordøstgrønland øst og syd om Grønland. Foto: Toke Brødsgaard.

Hver sommer smelter enorme mængder af Indlandsisen og løber ud som smeltevand eller brækker af som isbjerge fra Grønlands gletsjere. Samlet udgør det et massetab for iskappen på Grønland.

Heldigvis for iskappen har Grønland en lang vinter, hvor al nedbør på isen falder som sne, og delvist genopretter tabet af is. Men kun delvist. Væksten om vinteren har nemlig de sidste 25 år været mindre end nedgangen om sommeren, og det får den enorme iskappe til at skrumpe med tiden. Langsomt men sikkert.

 

Sommeren 2021 var dog én af de bedre – altså for indlandsisen. Kulde og nedbør over længere tid har gjort, at Indlandsisen ikke har mistet helt så store mængder is og smeltevand, som tendensen ellers har været de sidste mange år.

DMI’s klimaforsker Martin Stendel har altid et øje på Grønlands massebalance, og Martin er ikke i tvivl. De globalt stigende temperaturer er en stor trussel for isen på Grønland – også selvom der ind imellem er bedre sæsoner som f.eks. i år.

 


Den totale massebalance (TMB)

Den totale massebalance deles op i:
SMB (overflademassebalance, som udgør snefald minus smeltevand). SMB er altid positiv set over et år.
MMB (den marine massebalance er summen af kælvning af isbjerge og afsmeltning af gletsjertunger). MMB er altid negativ.
• Som noget nyt er BMB (den basale massebalance, som indeholder varmestrømmen under isen og friktion fra isens bevægelser) også taget med i betragtning.

”Arktis er et af de steder på jorden, som bliver hårdest ramt af de stigende temperaturer, vi oplever for tiden. Når det går stærkere i Arktis end mange andre steder, skyldes det blandt andet at havisen reflekterer mindre af Solens indstråling, når den smelter, og afsmeltningen af is fra Grønland derfor accelererer i stor hast. Så selvom der er år, hvor sommeren er knap så varm i Arktis og Grønland, fortæller de sidste mange års statistik, at det går den forkerte vej for Indlandsisen.

Nyt studie bekræfter tab af Indlandsisen

Udregninger, af hvordan Indlandsisen opfører sig, er en kompleks kombination af fysiske modeller og antagelser af, hvordan isen flyder og bygger på mange matematiske ligninger.

Et nyt studie, som Martin Stendel har medvirket i (Greenland ice sheet mass balance from 1840 through next week), tager som noget nyt højde for den lille andel i massebalancen, som udløses af varme fra den friktion, der opstår under isen. Det er en vigtig tilføjelse til regnestykket, fortæller studiets hovedforfatter Ken Mankoff fra De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland (GEUS):

”Det ændrer ikke på estimatet af, hvor meget der smelter, men det giver os et langt bedre billede af, hvor isen smelter fra og hvorfor. Mange andre modeller viser kun, at der sker en generel smeltning, men ikke mere end det,” siger Ken Mankoff, der er en af de forskere på GEUS, der skaffer og behandler data til overvågningsprogrammet af Indlandsisen, kaldet PROMICE (PROgramme for Monitoring the greenland ICE Sheet). Data som netop kan hældes i en eller flere klimamodeller for at se, hvor meget is, der er forsvundet på et år.

”Når vi bedre forstår, præcis hvorfra isen smelter, og hvilke processer, der er involverede i den smeltning, kan vi bedre forstå de ændringer, vi ser i isen over tid. Dermed kan vi også bedre forudsige fremtidige ændringer,” uddyber han.

Studiet kombinerer resultater fra flere forskellige modeller, heriblandt DMI’s model, og viser stort set samme massetab for Indlandsisen.

Den totale massebalance og de forskellige bidrag

Den totale massebalance (TMB) er generelt negativ. Det betyder, at Indlandsisen mister masse hvert år. Tabet, som kommer af kælvning af isbjerge og smeltning af gletsjertunger (MMB) og tabet fra friktion/varme (BMB) er nogenlunde konstant, mens det ses at tilførslen af sne (SMB) varierer meget fra år til år.

Ifølge studiet har Grønlands iskappe fra den 1. september 2020 til den 31. august 2021 totalt set tabt 166 gigaton is, hvilket er tæt på det gennemsnitlige tab over 1987-2021, som lyder på 158 gigaton.

Martin Stendel forklarer, hvad der har været særligt for vejret i Grønland i år:

 


1 GT = 1.000.000.000 tons eller 1 kubikkilometer
Over det sidste år har Indlandsisen mistet 166 milliarder tons is enten i form af smeltevand, isbjerge, der brækker af fra gletsjere eller smeltning af gletsjertunger i kontakt med varmt havvand eller på grund af varmestrømmen under isen og friktion.

”Siden 2010 har vi haft flere ekstreme smeltesæsoner. I det lys, må et nær-gennemsnitligt tab vurderes til at være forholdsvis lille. Det skyldes bl.a. en meget snerig juli. Den kraftige højtryksblokering, der trak varme op over det sydvestlige Canada og de nordvestlige USA med hedebølger til følge, forsynede samtidig Grønland med overvejende køligt og snerigt vejr.”

I det store perspektiv er klimaet og Indlandsisen alligevel under forandring.

”Vi har set langt større tab i andre år, eksempelvis 465 gigaton i 2012 og 417 i 2019, og ser man på hele perioden, har Grønland tabt is hvert år siden 1997. Fra april 2002 til og med juni 2021 har den i alt tabt 4.261 gigaton, hvilket svarer til en havniveaustigning på cirka 1,2 cm.” uddyber Martin Stendel og fortsætter: ”Resultatet kan sammenlignes med uafhængige målinger af den totale massebalance fra GRACE-satellitterne for samme tidsrum, som er 4.473 gigaton. Tallet bekræfter størrelsesordenen på de 4.261 gigaton, som vi beregner os frem til.”

GRACE (Gravity Recovery and Climate Experiment) og dens efterfølger GRACE-FO (follow-on) måler meget små ændringer i tyngdekraften på grund af ændringer i massefordelingen på Jorden.

Du kan følge Indlandsisens massebalance på Polarportal (bemærk at data i Polarportal vil afvige lidt fra det ovennævnte studie, idet her kun vises tal fra DMI’s model).

 

Af Klimaforsker Martin Stendel
Herdis Preil Damberg, DMI Kommunikation
4. november 2021.

Se flere nyheder fra DMI  ♦ Modtag pressemeddelelser fra DMI på mail
Hent vores app til iPhone eller Android ♦ Følg DMI på Twitter og Instagram

Viden om vejr og klima

Se alle