Netop luftens hastighed er af afgørende betydning, når det kommer til spørgsmålet skybrud eller ej. Det er nemlig luftens hastighed oppe i atmosfæren, som afgør, hvor hurtigt bygerne bevæger sig hen over vores landskab. Sommetider foregår det i et roligt og adstadigt tempo, mens bygerne til andre tider fejer hen over himlen, og vi knap når at ænse deres tilstedeværelse.
En regnbyge, som dannes på en stille sommerdag, hvor der ikke er megen vind hverken ved overfladen eller oppe i atmosfæren, har typisk en levetid på maks. 15-20 minutter. Sådanne byger er som oftest ikke forbundet med skybrud, dertil er varigheden simpelthen for kort. Skulle det alligevel ske, skyldes skybruddet ofte meget store mængder vanddamp i atmosfæren, noget der kun sjældent ses i Danmark.
Hvis der derimod er mere bevægelse i atmosfæren, kan regnbygerne leve i længere tid, og det øger alt andet lige sandsynligheden for skybrud. Dog skal de ikke bevæge sig for hurtigt, for i så fald er de væk, inden de får kastet så meget regn af sig, at de fortjener betegnelsen skybrud.
En anden konsekvens af bevægelse i atmosfæren er byger, som organiserer sig på linje. Når det indtræder, kan en lokalitet blive ramt af flere på hinanden følgende byger, igen en faktor der er med til at øge sandsynligheden for skybrud.
Atmosfæren er meget kompleks, når det kommer til hvorledes luften bevæger sig og med hvilken hastighed. Da det samtidig spiller en vigtig rolle i forhold til vurdering af skybrud eller ej, er det af afgørende betydning for meteorologerne at kunne forstå og tolke disse parametre bedst muligt.
Konklusion: venter vi skybrud eller ej?
At vurdere sandsynligheden for skybrud er altså ikke bare lige til. Meteorologerne skal have fat i den helt store værktøjskasse og udføre et håndværk, der har til formål først at vurdere sandsynligheden for at byger overhovedet dannes, og hvis, hvor de rammer. Derefter skal meteorologen vurdere risici i forhold til, hvor kraftige bygerne bliver og dermed potentialet for skybrud. Hertil skal en nøje vurdering af luftens vanddamp, hastighed og bevægelse foretages – både enkeltvis og op mod hinanden. Kun på denne måde er meteorologerne i stand til at danne sig et overblik over, hvorvidt skybrud er en mulighed eller ej, og det kan til tider være en meget svær øvelse.Uanset hvor meget eller hvor lidt vi ved om atmosfærens tilstand, findes der ingen klare retningslinjer for, hvornår skybrud kan blive en realitet eller ej. Meteorologerne kan med baggrund i en grundig analyse af atmosfæren kun opstille sandsynligheder, der vægter for eller imod skybrud, og træffe de nødvendige valg ud fra disse.