Klimaforskere finder ukendt gren af Golfstrømmen

Dybt under havets overflade mellem Island og Færøerne løber med stor sandsynlighed en hidtil ikke opmålt havstrøm. Hvis den findes, så har den betydning for Golfstrømmens styrke og bliver et nyt pejlemærke for udviklingen af fremtidens klimamodeller. Derfor sætter forskere fra Nationalt Center for Klimaforskning, NCKF, ved DMI og det færøske institut for marin forskning, Havstovan, nu alt ind på at afsløre den hemmelige, undersøiske flod af iskoldt vand fra Arktis.

Klimaforsker Steffen M. Olsen ved vandkanten

Steffen M. Olsen fra Nationalt Center for Klimaforskning, NCKF, ved DMI viser noget af det udstyr frem, som forskerne sænker ned i Nordatlanten for evt. at afsløre eksistensen af den hemmelige havstrøm.

Målinger viser, at der sker en udveksling af koldt, tungt vand hen over den komplekse undersøiske bjergryg, der strækker sig mellem Island og Færøerne.

”Den bedste forklaring på vores observationer er, at der er en ikke opmålt returstrøm af koldt dybvand fra Arktis mellem Island og Færøerne”, siger projektlederen fra Nationalt Center for Klimaforskning, NCKF, på DMI, Steffen M. Olsen.

Strømmen kaldes en returstrøm, fordi den indeholder vand, der i første omgang er transporteret mod nord som en del af den havstrøm, vi normalt kalder Golfstrømmen.

I Arktis synker vandet ned, fordi det bliver afkølet og samtidig har et højt indhold af salt. Begge dele er med til at gøre vandet tungere end det omgivende vand. Herefter returnerer det mod syd som en strøm af koldt dybvand.

”Vi mener i dag, at op mod to tredjedele af styrken af Golfstrømmen er knyttet til eksistensen af disse dybe strømme, som det har været mulig at afsløre i andre dele af havområdet mellem Grønland og Skotland”, fortæller Steffen M. Olsen.

Komplekse strømninger

Temperaturer fra DMI's modelsystem viser havstrømme og hvirvler i overfladevandet over den komplekse undersøiske bjergryg, der strækker sig mellem Island og Færøerne.

Havstrøm skal forankre forudsigelser

Hvis havstrømmen viser sig rent faktisk at eksistere, ændrer det på forskernes opfattelse af detaljerne i Golfstrøm-systemet, som i videnskabelige kredse kaldes Atlantic Meridional Overturning Circulation eller AMOC.

”Udstrømning af dybvand fra Arktis er central i forhold til klimamodellerne, som bl.a. bygger deres forudsigelser på transporten af varme i de forskellige havstrømme. Og lige nu er de forskellige havmodeller ret uenige om, hvad der sker i området, og de fleste passer dårligt med de sparsomme observationer, vi rent faktisk har”, siger Steffen M. Olsen.

Samtidig har stabiliteten af AMOC i praksis stor betydning for klimaet, særligt i Nordvesteuropa.

Flere studier har peget på, at et varmere klima vil svække transporten af varme fra subtroperne og op til vore breddegrader. Men når der stadig er havstrømme, som ikke er kortlagte, så er de forudsigelser behæftet med en ret markant usikkerhed, vurderer Steffen M. Olsen.

”I dag gætter vi stadig på både eksistensen og styrken af muligvis stabile strømme af koldt dybvand mellem Island og Færøerne, som er centrale for, hvordan AMOC vil opføre sig i et varmere klima. Lige nu har vi simpelthen ikke de nødvendige direkte målinger”, siger han.

Dette skyldes i vid udstrækning, at havområdet er meget varieret og udfordrende at måle i.

Men for at få vished om den hemmelige havstrøm, har klimaforskerne fra DMI og det færøske institut for marin forskning, Havstovan, sat gang i en målekampagne for i givet fald at afsløre havstrømmen og fastlægge dens styrke.

DMI udvikler sideløbende modelsystemer, der vil være med til at fastlægge havområdets betydning for styrken af AMOC.

Med baggrund i nye observationer og modelværktøjerne forventer Steffen M. Olsen, at de første resultater foreligger i sommeren 2021.

Nationalt Center for Klimaforskning (NCKF) blev oprettet i januar 2020 med det formål at bygge videre på eksisterende forskning og skabe vigtig viden om klimaforandringerne og deres konsekvenser for mennesker og natur i Rigsfællesskabet.

Journalister kan kontakte Steffen M. Olsen gennem DMI’s presseafdeling på 39 15 75 09, presse@dmi.dk.

DMI 4. marts 2021

Se flere nyheder fra DMI  ♦ Modtag pressemeddelelser fra DMI på mail
Hent vores app til iPhone eller Android ♦ Følg DMI på Twitter og Instagram

Viden om vejr og klima

Se alle