Klimadata giver fast grund under fødderne i byggeriet

Det skal være gratis, nemt at gå til og pålideligt, når DMI udstiller klimadata til gavn for fremsynede bygherrer og deres rådgivere. Dermed er frisættelsen af landsdækkende klimadata godt nyt for mange virksomheder.

Vand tæt på at løbe ned i kælderen

Vand kan nemt finde vej gennem sprækker og videre ned i kældre og lignende. Risikovurderinger af oversvømmelser er derfor vigtig. Foto: Istock.

Nybyggeri og klimatilpasning fylder godt op på hylderne blandt landets rådgivende ingeniører: I begge tilfælde skal ingeniøren rådgive bygherre om den bedste løsning i forhold til kendt viden om f.eks. nedbør og vandspejl og dermed risiko for vand i kælderen.

Den type klimarådgivning har tidligere været forbundet med udgifter og specialaftaler, men datasæt kan nu hentes kvit og frit hos DMI.

Én af de virksomheder, der får gavn af den nye pulje af DMI’s Frie Data er NIRAS. NIRAS er et rådgivende ingeniørfirma, der blandt andet udarbejder modeller til at vurdere vandspejlet og dermed også risikoen for oversvømmelser.

»Med overgangen til Frie Data er tilgængeligheden forbedret betydeligt, og når det samtidig er gratis, kan vi inkludere klimadata i alle typer analyser til både store og små kunder,« siger Troels Norvin Vilhelmsen, rådgivende ingeniør hos NIRAS.

 

Landsdækkende værdier
Data for netop den og den måler er ikke nok, for de færreste bygger netop der, hvor DMI’s målere står. Man interesserer sig oftest for en grund, der ligger mellem flere målere, og derfor har rådgiver selv skulle regne sig frem til værdierne for denne grund – eller købe disse beregninger.

Men ikke længere. Fremover ligger DMI’s egne arealdata i udstillingsvinduet.

De landsdækkende værdier for, hvor meget nedbør der er faldet over den seneste tid, er et vigtigt input, når kommuner, Miljøstyrelsen og bygherre skal i gang med en opgave.

Landsdækkende værdier er et kvalificeret bud på, f.eks. hvor vådt der var mellem to målestationer.

For ingeniørerne giver det især værdi, at have komplette datasæt til rådighed. Jo flere data i en risikoanalyse – f.eks. af vandspejlet og risici for oversvømmelser – des mere robust bliver modellen og dermed rådgivningen.

»Fri adgang til arealdata betyder, at vi fremover ikke selv skal interpolere mellem stationer i alle landets afkroge. Det er en kompleks opgave og en klargjort kvalitetssikret beregning gør, at vi kan fokusere på rådgivningen, som er vores spidskompetence,« uddyber Troels Norvin Vilhelmsen.

Som en sidegevinst, åbnes markedet for flere mindre kunder, der jo sparer udgiften på datatilkøb og beregning – hvilket åbner mulighed for at udvikle nye smarte løsninger, som kunderne kan få glæde af.

Og det var netop tanken bag frisættelsen af DMI’s vejrdata.

»Kreative ingeniører trækker grønne værdier ud af vores klimadata. Det er jo nærmest et kinderæg. Samfundsværdi, økonomisk gevinst og grøn omstilling på én gang,« siger DMI’s direktør Marianne Thyrring.

 

Fakta | Arealdata
DMI har målere i hele landet, der døgnet rundt leverer input til vejrudsigter og senere vejrarkiv. Disse data kaldes ’stationsværdier’.

F.eks. har DMI ikke nogen måler i Skanderborg, og derfor har DMI ikke de præcise stationsværdier for regn, tryk, temperatur og lignende. Ud fra de nærmeste målinger og en vægtning af, hvor langt der er til hav og andet, der kan have indflydelse, beregner DMI en værdi. Et bedste bud.

Eksempel på hvordan arealdata inddeles i et grid

Arealdata - et grid, hvor der interpoleres mellem målinger, og derved beregnes værdier for hele landet.

Udregningen mellem punkter kaldes at ’interpolere’. Resultatet er arealdata. Metoden sikrer, at der findes et bedste bud på, hvor varmt, vådt eller solrigt det har været – uden at skulle mangedoble udgiften til flere målestationer.

Arealdata leveres i et gitter/grid og kan også hentes også som kommune- og landstal. Brugerne kan vælge to detaljeringsgrader: 10x10 km og 20x20 km grid.

Læs mere om DMI’s Frie Data

 

Fakta | Frie Data fra DMI
DMI’s meteorologiske data bliver gradvist gjort frit tilgængelige frem mod 2023.

Meteorologiske observationsdata, som temperatur, nedbør og vind fra DMI’s netværk af vejrstationer i Danmark og Grønland, er allerede udstillet – både som ’rå observationer’ og som kvalitetskontorollerede data.

Målt havtemperatur, vandstand og lyndata er også tilgængelige. Radardata og prognosedata kommer i løbet af 2021 og 2022.

Data leveres i realtid og understøttes 24/7, så myndigheder og erhverv har mulighed for at bruge data direkte i deres egne systemer.

Frie Data hentes via Statens IT GovCloud-løsning, som er en stabil og sikker distributionsplatform, der kan håndtere de mange forskellige former for vejrdata, som konstant løber ind og beregnes.

DMI kommunikation
28. oktober 2021

Se flere nyheder fra DMI  ♦ Modtag pressemeddelelser fra DMI på mail
Hent vores app til iPhone eller Android ♦ Følg DMI på Twitter og Instagram

Viden om vejr og klima

Se alle