Usædvanlig kraftig ozonnedbrydning over Arktis
Forholdene for ozonnedbrydning har været usædvanligt gunstige i år, og ozonlaget over Arktis er stort set halveret i forhold til normalen for årstiden.
Ozonlaget beskytter os mod UV-stråling. Det er UV-stråling, som bruner os, men den kan også forårsage hudkræft samt forskellige øjensygdomme, og risikoen for hudskader stiger eksplosivt ved en overdosis, der skolder os. Derfor er huller i ozonlaget problematisk.
Ozonlaget nedbrydes kemisk af menneskeskabte klor- og bromforbindelser. Årsagen til den ekstraordinært kraftige ozonnedbrydning denne vinter skyldes, at temperaturerne i ozonlaget har været usædvanligt lave langt hen i foråret.
Samtidig har luften i ozonlaget over de arktiske områder været isoleret fra opblanding med ozonrig luft fra lavere breddegrader.
Den "skyldige" i dette er den polare hvirvelvind også kaldet den polare vortex. Det er en kraftig vestenvind, der blæser rundt om polerne fra få kilometers højde og op til mere end 30 km.
Denne hvirvelvind beskytter luftmassen indenfor mod indtrængende varmere og ozonrig luft, og den kemiske ozonnedbrydning kan fortsætte uforstyrret, indtil hvirvlen bukker under for presset.
Satellitmålinger bekræfter, at ozonlaget er tyndt over det nordlige Grønland og det Arktiske Ocean. Siden midten af marts måned har ozonlaget over Pituffik været tyndere end på noget tidspunkt i de seneste 10 år.
Den mindste målte værdi er 220 DU (Dobson Unit), hvilket er grænsen for, hvad man kalder et "ozonhul".
I år konstateres, at 36 % af ozonen "mangler". Det er kun overgået af året 2011, men da nedbrydningen stadig er i gang, kan dette års resultat meget vel blive ny rekord. Dette resultat er beregnet ud fra målinger med SAOZ-spektrometre.
Om cirka en måneds tid, når ozonnedbrydningen anses helt for afsluttet, foretages en lignende beregning ud fra ozonprofiler op gennem vortex optaget med ozonsonder igennem sæsonen for nedbrydning (januar-april).
Hvad sker der så på vores breddegrader?
Den ozonfattige arktiske luft kan senere på foråret brede sig længere sydpå. Her kan den give anledning til et noget tyndere ozonlag over bl.a. Danmark. Et tyndere ozonlag i perioder af foråret og den tidlige sommer øger UV-strålingen på skyfri dage.
Montreal-Protokollen, der regulerer udslip af de ozonnedbrydende stoffer, er ellers en global miljøpolitisk succeshistorie, da vi nu klart kan se virkningerne med aftagende koncentrationer af klor- og bromstofferne i atmosfæren. Men også generelle klimaforandringer har indvirkning på genopretning af ozonlaget.
Navnlig klimatisk lavere temperaturer i stratosfæren kan føre til forøget ozonnedbrydning i de arktiske områder, som vi i dette forår er vidne til. De lavere temperaturer i det lag skyldes muligvis, at drivhusgasser tilbageholder varmen i den nedre del af atmosfæren.
Sammenhængen mellem genopretning af ozonlaget og klimaforandringer er stadigvæk forskningsmæssigt ikke fuldt afklaret.
DMI gennemfører i samarbejde med Miljøstyrelsen et mangeårigt overvågningsprogram for genopretningen af ozonlaget som led i Danmarks opgaver under Wien-konventionen om beskyttelsen af ozonlaget.
Af Helge Jønch-Sørensen
6. april 2020
