Fygning af varsler, men ingen storme i februar

Trods en blæsende februar, med et utal af varsler for vindstød af stormstyrke og forhøjet vandstand, er vi sluppet igennem februar og dermed også vinteren 19/20 uden en reel storm. Varsler og virkelighed matchede pænt hinanden, men hvornår er et blæsevejr en storm? Læs med her.

16. februar – endnu en blæsende dag. Foto: Inger Nielsen, Aalbæk, Nordjylland

16. februar – endnu en blæsende dag. Foto: Inger Nielsen, Aalbæk, Nordjylland

”Tre ’klasse 1-blæsevejr’ og nul storme”. Det er det svar, man får, hvis vi spørger DMI’s klimatologer om, hvor meget det har blæst i februar.

Et såkaldt ’klasse 1-blæsevejr’ er niveauet lige før storm. Og tre af slagsen er bestemt ikke hverdagskost i Danmark i februar måned.
Af samme grund har februar derfor også afstedkommet et utal af varsler om risiko for forhøjet vandstand, vindstød af storm og sågar også et par varsler om vindstød af orkanstyrke.

Ifølge DMI’s beredskabschef Knud-Jacob Simonsen har meteorologernes varsler ramt rigtig godt, både hvad angår vind og vandstand.

”Når vi efterfølgende evaluerer, om et varsel for fx forhøjet vandstand var inden for skydeskiven, ser vi på, hvor tæt vores varslede kriterier ligger op ad de reelle målinger. I virkelighedens verden vil de målte værdier altid variere inden for et område, men varslingen vurderes som værende god, hvis alle målingerne ligger inden for 10 % afvigelse i forhold til det varslede. Og det har været opfyldt for vandstandsvarslerne i februar. Den gode varsling af højvandet hænger selvfølgelig også sammen med, at prognoserne havde ret godt fat i lavtrykkenes bane og den vind, som fulgte med,” siger Knud-Jacob Simonsen.

Blæsevejr eller storm?

Men hvornår kalder vi et blæsevejr for en storm?
Det gør vi, når der er middelvinde af stormstyrke – altså over 24,4 m/s. Dog skal det være over et større område over landet, og ikke kun storm ved en eller to kystnære målestationer, hvor måleren er mere udsat for vind.
Navngivning af storm er derimod et redskab til at kommunikere om en storm. Derfor navngives en storm altid på forhånd i det øjeblik vagtchefen, sammen med de andre meteorologer, sætter et varsel op for storm i middelvind. Eftersom prognoserne ikke viste storm, og der kun blev observeret storm på ganske få vejrstationer, da det gik løs, har vurdering og varsler, ifølge klimatolog Mikael Scharling, siddet lige i skabet.

”Trods kraftige blæsevejr, lukkede broer og væltede træer, har der kun været registreret storm i middelvind på enkelte udsatte steder. Og det er slet ikke nok til, at nogen af lavtrykkene har kunnet klassificeres som en storm (klasse 2) på Stormlisten,” uddyber Mikael Scharling, klimatolog ved DMI.

Stormsæsonen går normalt fra starten af efteråret til starten af vinteren. Februar er dermed ikke en oplagt måned for storme – alligevel har det været en exceptionel blæsende februar måned i år.

Under blæsevejret den 9. til 12. februar i år så varsler og observeret maksimale vandstand således ud. Alle varsler og målinger hang fint sammen.

Under blæsevejret den 9. til 12. februar i år så varsler og observeret maksimale vandstand således ud. Alle varsler og målinger hang fint sammen.

Læs mere om navngivning af danske storme.

Læs mere om vindhastigheder.

Af Herdis Preil Damberg
4. marts 2020

Se flere nyheder fra DMI  ♦ Modtag pressemeddelelser fra DMI på mail
Hent vores app til iPhone eller Android ♦ Følg DMI på Twitter og Instagram