Vinteren uden vinter

Foråret står i den grad for døren, og det er blevet tid til at kigge tilbage på, hvordan vinteren ender med at se ud i tal. Klimatolog Mikael Scharling har gransket vinterens tal, og her er en kort opsummering.

Vintergæk

Forårsblomsterne er sprunget tidligt ud i år, hvilket vidner om en meget mild afslutning på vinteren 2018-2019. Foto: Hanne Nielsen, Gug.

Vinteren som helhed – og det kan næsten ikke overraske – var bestemt til den milde side. Den gennemsnitlige temperatur for hele vinteren endte på 3,4 grader – hvilket er 1,7 grader varmere end dekaden fra 2006-2015 og 2,9 grader varmere end den gamle klimanormal fra 1961-1990.

Lidt atypisk for denne vinter var februar, som normalt er den koldeste måned, også meget mild og varmere end januar. Særligt den sidste halvdel af februar blev nærmest forårsagtig med tangering af den gamle varmerekord på 15,8 grader, og flere dage blev der målt højeste temperatur over 12 grader.

Middeltemperaturen for februar ender da også på 4,2 grader, hvilket er 4,2 grader over klimanormalen og 3,1 grader varmere end den nyere dekade.

Med så høje dagstemperaturer i en god del af februar kan man undre sig over, at februar ikke tager en klar førsteplads over varme februar-måneder.
Det skyldes imidlertid at den klare himmel, som har skubbet dagtemperaturen yderligere op, også har givet lave nattetemperaturer.

Et lille kuriosum er dog at klart vejr om vinteren plejer at hænge sammen med meget koldt vejr fra øst og udbredt frost næsten hele døgnet. I denne omgang var det dog meget mild luft, som er blæst op til os fra syd og sydvest.

Middeltemperatur for vinteren 2018-2019

Det er ganske tydeligt at Nordsøen har en varmende effekt på Vestkysten. Derefter bliver det gradvist lidt køligere - eller knap så lunt mod nord og øst.

Normal eller lidt tør vinter

Normalt, når vi har en mild vinter, er den også relativt våd. Det hænger sammen med, at milde vintre plejer at betyde besøg af mange lavtryk og fronter fra vest, som trækker mild luft med op til Danmark.
I år har der ikke været samme tendens. Januar bød dog på en del hidsige lavtryk med vandstandsstigninger mange steder i de indre danske farvande, men ellers har vinteren ikke været synderligt våd.

Vinteren ender samlet set på 169 mm. Sammenligner vi med dekaden (2006-2015) som er på 192 mm, så har vinteren været til den lidt tørre side, idet alle tre vintermåneder har ligget lige i underkanten af normalen.
Sammenligner vi derimod med den ældre klimanormal ender vinteren dog tæt på gennemsnittet som ligger på 161 mm.

Den både milde og lidt tørre vinter betyder også at antallet af snedækkedage har været temmelig begrænset.

Nedbørssum for vinteren 18/19

Overordnet var det ikke en speciel våd vinter. Dog faldt der mest nedbør på Bornholm og i en stor del af Midt- og Sydjylland.

Noget mere D-vitamin til danskeren – særligt til sidst

Vinteren som helhed bliver muligvis husket for at være mild, kort og forårsagtig. Men særligt februar stikker af med at have en god portion solskinstimer. Samlet set for vinteren har solen skinnet i 175 timer, hvilket er 20 timer mere end både klimanormal og dekadenormal, som begge er på 155 timer.

Februar måned lagde dog en vis tyngde i vægtskålen, idet solen skinnede 87 timer på landsplan.

Solskinssum for vinteren 18/19

Mest solrigt blev det i Vadehavet, mens solen havde knap så stort spillerum centralt i landet.

For flere detaljer og flere tal læs sæsonopgørelsen her.

Af Herdis Preil Damberg
1. marts 2019.

Følg DMI på Twitter og Instagram
Hent vores app til iPhone eller Android
Se DMI's nyhedsarkiv