FN's klimapanel har i dag udgivet en særrapport om landsektorens rolle i klimasystemet, og hvordan den bliver påvirket af klimaforandringer. Rapporten beskriver klimaforandringer inden for landbrug, skovbrug og anden arealanvendelse og peger samtidig på mange muligheder for både reduktionstiltag og klimatilpasning.
Ny rapport fra FN's klimapanel: Landsektor udgør både problem og løsning i klimaforandringer
To års intenst arbejde med at gennemgå al relevant videnskabelig litteratur har resulteret i en ny omfattende rapport fra FN's klimapanel IPCC med fokus på klimaforandringer og landsektoren. DMI har som Danmarks kontaktpunkt for panelet været tæt involveret i arbejdet med rapporten. Rapporten er et videnskabeligt indspark til beslutningstagere på både lokalt, nationalt og globalt plan.
Landsektoren er en meget vigtig del af klimasystemet, og der er mange aspekter af både klimatilpasning og klimaløsninger inden for både landbrug, skovbrug og naturområder.
”Rapporten beskriver, hvordan landsektoren både optager og udleder drivhusgasser, og hvordan sektoren har brug for tilpasning til fremtidens klima. Landbrug, skovbrug og anden arealanvendelse udgør globalt set ca. 23 pct. af de menneskeskabte udledninger, men landsektoren er også en del af løsningen, fordi planter og træer optager CO2, når de gror. Det har stor betydning, hvordan man dyrker jorden, så man ikke udpiner den, eller endnu værre, omdanner den til ørken. Også verdens skove er helt centrale. Dels skal vi passe på de skove, vi har, og på globalt plan skal vi genrejse og ny-plante skov, ” siger ph.d. Tina Christensen, klimavidenskabelig rådgiver hos DMI, som er dansk kontaktpunkt for FN’s klimapanel (IPCC).
I særrapporten understreger FN’s klimapanel, at klimaforandringer påvirker landsektoren negativt i form af ørkenspredning, mere usikker fødevareforsyning og flere ekstreme vejrfænomener. Fødevareproduktion udgør en væsentlig del af udledningen fra landsektoren, og udledningen fra fødevarer kan mindskes i flere led fra produktion til forbruger.
Rapportens hovedbudskaber
”AFOLU” udgør 23% af menneskeskabte udledninger
Aktiviteter inden for landbrug, skovbrug og anden arealanvendelse (AFOLU, Agriculture, Forestry and Other Land Use) stod for ca. 13% af CO2-udledningerne, 44 % af metan-udledningerne og 82% af lattergas-udledningerne fra menneskelige kilder globalt set i perioden 2007-2016, hvilket udgør 23% (12,0 +/- 3,0 GtCO2e/år) af de samlede menneskeskabte netto-udledninger af drivhusgasser. I samme periode optog landsektoren 1,2 GtCO2/år (svarende til 29% af de totale CO2-udledninger). Klimaforandringer kan forringe landsektoren evne til at optage drivhusgasser. Hvis man medregner alle trin i fødevaresystemet (fra jord til bord), anslås udledningerne at være 21-37% af de samlede menneskeskabte netto-udledninger.
Tidlig handling reducerer konsekvenser af klimaforandringer i landsektoren
Tidlig handling, der bekæmper klimaforandringer og fremmer klimatilpasning i landsektoren, kan have sociale, miljømæssige, økonomiske og udviklingsmæssige sidegevinster. Omgående reduktioner af menneskelige drivhusgasudledninger vil mindske de negative konsekvenser af klimaforandringerne i økosystemer og i fødevaresektoren. En udsættelse af handlinger vil medføre stadigt mere negative konsekvenser i landsektoren og forringe udsigten til bæredygtig udvikling.
Klimaforandringer påvirker fødevareforsyningen negativt
Siden industrialiseringen er temperaturen over land steget næsten dobbelt så meget som den globale gennemsnitstemperatur. Klimaforandringer, herunder hyppigere og kraftigere vejrekstremer, har påvirket fødevareforsyningen og terrestriske økosystemer negativt, og har bidraget til ørkenspredning og jordbundsforringelse i mange regioner. Klimaforandringer skaber yderligere pres på landjorden og forværrer derved de eksisterende risikofaktorer, der påvirker levevilkår, sundhed, biodiversitet, økosystemer, infrastruktur og fødevaresystemer. Under alle udledningsscenarier forudses øgede konsekvenser i landsektoren. Nogle regioner vil opleve øgede risikofaktorer, mens andre står over for hidtil uforudsete risikofaktorer.
Tiltag i fødevaresystemet kan bekæmpe klimaforandringer
Tiltag i hele fødevaresystemet fra produktion til forbruger, herunder fødevaretab og madspild, kan opskaleres for at fremskynde klimatilpasning og bekæmpelse af klimaforandringer. Det totale tekniske potentiale for reduktionstiltag for afgrøder og husdyrhold og skovlandbrug vurderes at være 2,3-9,6 GtCO2/år i 2050. Det totale tekniske potentiale for reduktionstiltag inden for kostomlægning vurderes at være 0,7-8 GtCO2/år i 2050.
Politisk regulering af fødevaresektoren kan have en række positive effekter
Når politikker, der adresserer arealanvendelse, og klimapolitik spiller sammen, kan det spare resurser, øge social robusthed, understøtte naturgenopretning og understøtte samarbejde mellem forskellige interessenter. Politikker på tværs af hele fødevaresektoren, inkl. kostændringer og bekæmpelse fødevaretab og madspild, bidrager til en mere bæredygtig arealanvendelse, øget fødevareforsyningssikkerhed og en udvikling med lave udledningsniveauer.
Politikker, der gør det lettere at følge sunde og bæredygtige diæter, kan bidrage til både klimatilpasning, bekæmpelse af klimaforandringer og udbedring af jordbundsforringelse, foruden at forbedre folkesundheden.
Samspil mellem løsninger i landsektoren kan skabe øget effekt
Mange af de løsningsmuligheder i landsektoren, der adresserer klimatilpasning og bekæmpelse af klimaforandringer, kan også bekæmpe ørkenspredning og jordbundsforringelser og øge fødevareforsyningssikkerheden. Potentialet for forskellige løsninger i landsektoren er regions- og kontekst-specifikke. Tiltag i landsektoren kan yde vigtige bidrage til klimatilpasning og bekæmpelse af klimaforandringer, men der er visse hindringer og begrænsninger.
Tiltag kan ske uden at skabe konkurrence om landarealer
De fleste tiltag bidrager positivt til bæredygtig udvikling og andre samfundsmål. Mange tiltag kan iværksættes uden at skabe konkurrence om landarealer og kan medføre en række sidegevinster. Nogle tiltag kan gøre behovet for landarealer mindre, og derved kan andre løsningsmuligheder udleve deres potentiale.
Selvom de fleste tiltag kan iværksættes uden at skabe konkurrence om tilgængelig jord, kan nogle tiltag øge efterspørgslen efter omlægning. Tiltag, der ikke kræver jordomlægning, inkluderer: Bæredygtig jord- og skovforvaltning, effektivisering af fødevareproduktionen, bedre kostvaner og mindsket madspild. Hvis reduktionstiltagene får et niveau, hvor de fjerner adskillige GtCO2 fra atmosfæren årligt, kan landomlægning medføre uønskede konsekvenser for klimatilpasning, ørkenspredning, jordbundsforringelser og fødevareforsyningssikkerhed. Når tiltagene har et begrænset omfang og indtænker bæredygtig forvaltning, vil der være færre uønskede konsekvenser, og der kan opstå sidegevinster.
Prioritering i arealanvendelse af landjorden afhænger af klimamål
Arealanvendelsen i fremtiden afhænger til dels af, hvilke klimamål der sættes og, hvilke tiltag der iværksættes. Alle udviklingsscenarier, der er i tråd med en målsætning om at begrænse opvarmningen til 1,5 grader eller et godt stykke under 2 grader, kræver reduktionstiltag i landsektoren og jordomlægning, og de fleste kombinerer på forskellig vis bioenergi, genplantning af skov, skovrejsning og reduceret skovrydning. Et fåtal af udviklingsscenarier kan med begrænset jordomlægning opnå 1,5 graders målsætningen, og således reducere konsekvenserne for ørkenspredning, jordbundsforringelser og fødevareforsyningen.
Bæredygtig jordforvaltning kan ske i samspil med klimaindsatser
Implementering af bæredygtig jord- og skovforvaltning kan forhindre og i nogle tilfælde tilbagerulle jordbundsforringelser. Samtidig understøttes klimatilpasning og bekæmpelse af klimaforandringer. Når jordbundsforringelser reduceres eller udbedres, på skalaer lige fra det enkelte landbrug til hele afvandingsområder, giver det omkostningseffektive og umiddelbare fordele for lokalsamfund, adresserer en række af FN’s verdensmål og har synergieffekter med klimatilpasning og bekæmpelse af klimaforandringer.
Socio-økonomisk udvikling har betydning for risikoen ved klimaforandringer
Den risiko, som fremtidige klimaforandringer stiller os overfor, vil ikke alene afhænge af, hvor stor opvarmningen er, men også af den fremtidige udvikling i befolkningens størrelse, forbruget, produktionen, den teknologiske udvikling og jordforvaltningen. Udviklingsveje med højere efterspørgsel på fødevarer, foder og vand, mere resursetungt forbrug og produktion og begrænsede teknologiske forbedringer i høstudbyttet fører til flere risici fra vandmangel i tørre områder, jordbundsforringelser og usikker fødevareforsyning.
Integreret bekæmpelse af ørkenspredning kan skabe større robusthed
Mange af de aktiviteter og tiltag, der bekæmper ørkenspredning, kan medvirke til klimatilpasning, bekæmpelse af klimaforandringer, opretholdelse af biodiversitet og har desuden sidegevinster for en bæredygtig udvikling. Bekæmpelse af ørkendannelse forbedrer jordens frugtbarhed, forøger kulstofoptaget i jordbund og biomasse, øger produktiviteten og fødevareforsyningen.
Involvering af befolkningen forbedrer beslutningsprocesser
Politiske beslutninger er mest effektive, når de involverer lokale myndigheder og beslutningstagere i udvælgelse, evaluering, implementering og monitorering af politiske instrumenter til klimatilpasning og reduktionstiltag i landsektoren. Dette gælder især for de, der er mest sårbare over for klimaforandringer, inkl. oprindelige folk, lokalsamfund, kvinder, fattige og marginaliserede.
Integration på tværs af sektorer og skalaer øger chancen for at maksimere sidegevinster og minimere trade-offs.
Hvordan bliver en særrapport til?
FN’s klimapanel blev oprettet i 1988 og har som opgave at udgive rapporter om den forskningsbaserede viden om klimaforandringer, klimatilpasning og forebyggelse af klimaforandringer. Panelet udfører ikke selv forskning eller indsamler data, men bygger på al tilgængelig forskning om klima fra hele kloden.
Til særrapporten om klimaforandring og landsektoren har over 107 forfattere gennemgået og sammenstillet information fra 7000 forskningsartikler i rapportens 1300 sider. Rapporten har i flere omgange været i høring blandt eksperter, og forfatterne har forholdt sig til 28.000 kommentarer.
Rapporten blev endeligt godkendt efter en lille uges møde i Genève i Schweiz med regeringsrepræsentanter fra op mod 195 lande. På mødet sikrede hovedforfatterne og regeringsrepræsentanter i fællesskab, at rapportens sammendrag til beslutningstagere er forståeligt, relevant og er fagligt korrekt.
Danmark blev repræsenteret af to medarbejdere fra DMI, som er det danske kontaktpunkt for IPCC og klimavidenskabelig rådgiver for regeringen.
Rapporten blev offentliggjort torsdag den 8.8 kl. 10.00 på et pressemøde og på IPCC’s hjemmeside: http://www.ipcc.ch/
Af Tina Christensen og Tilde Jespersen
Redaktion DMI Presse
8. august 2019.
