Kilden til radioaktivt udslip i 2017 kendes nu

En gruppe europæiske forskere mener at have vist, at kilden til et radioaktivt udslip tilbage i 2017 stammede fra det nukleare anlæg Mayak i Ozersk, Rusland. DMI’s forskere var dermed på rette spor, da de i sin tid hjalp med til at fastlægge, hvor udslippet kom fra.

DMI’s beregninger af det geografiske område i hvilket det forventes, at kilden til det radioaktive udslip findes

DMI’s beregninger af det geografiske område i hvilket det forventes, at kilden til det radioaktive udslip findes. De to nukleare anlæg Mayak og Niiar er markeret med henholdsvis en sort ruder og en rød cirkel.

Den beregnede spredning af Ru-106

Den beregnede spredning af Ru-106 fra et (hypotetisk) udslip fra Mayak (markeret med en sort ruder).
Antages, at udslippet fandt sted fra Mayak, finder man spredningsmønsteret som vist her.

I oktober 2017 blev der på Beredskabsstyrelsens målestation på Bornholm højst uventet registreret en usædvanlig radioaktiv isotop i luften. Det viste sig efterfølgende, at et stort antal målestationer i Europa særligt mod øst også havde målt forhøjede koncentrationer af denne isotop.
De målte koncentrationer var heldigvis meget lave og uden sundhedsfare.

Ingen ville stå ved at have haft et udslip af radioaktivitet, og derfor blev et større arbejde sat i gang for at finde kilden til udslippet samt for at bestemme, hvornår udslippet fandt sted.

Der blev kun målt én isotop, Ru-106, hvilket viste, at der ikke kunne være tale om et uheld på et atomkraftværk.

For at finde ud af, hvor det radioaktive materiale kom fra, skal man blandt andet se på strømningen i atmosfæren tilbage i tiden. Derfor bad Nukleart Beredskab ved Beredskabsstyrelsen DMI om at hjælpe med at finde ud af, hvor udslippet kunne stamme fra.

Chefkonsulent ved DMI, Jens Havskov Sørensen, arbejder netop med forskning inden for radioaktivitet og atmosfærisk spredning og gennemførte modelberegninger baseret på de målte koncentrationer af radioaktivitet indsamlet af IAEA (Det Internationale Atomenergiagentur) samt de meteorologiske data for perioden.

Resultaterne pegede på et geografisk område, hvor man kunne forvente at finde kilden til udslippet (figuren til højre). Inden for dette område ligger to nukleare anlæg, Mayak i Ozersk og Niiar i Dimitrovgrad, hvorfra udslippet kunne tænkes at stamme.

Det franske institut IRSN (Institut de Radioprotection et de Sûreté Nucléaire) brugte en anden metode og nåede frem til lignende resultater, hvilket understøttede mistanken til Mayak eller Niiar.

Det har nu vist sig, at hændelsen faldt sammen med, at et italiensk forskningsinstitut kort forinden havde bestilt en større mængde af en radioaktiv isotop fra Mayak

Det er selvfølgelig rart nu at få en konklusion på denne ”detektivhistorie”. Og så er det særlig godt, at DMI dermed fik udviklet en ny metode til lokalisering af en ukendt kilde, en metode som nu er genstand for yderligere undersøgelser i et igangværende forskningsprojekt, der leder frem mod fremtidig operationel anvendelse i beredskaberne.

DMI’s resultater er publiceret i det videnskabelige tidsskift Journal of Environmental Radioactivity

 

Fakta om DMI’s atmosfæremodel

DMI’s atmosfæremodel bruges ofte i forbindelse med beredskabets arbejde og bruges til:

  • Atomberedskab
  • Bioterror-beredskab
  • Veterinært beredskab
  • Kemisk beredskab
  • Varsling af vulkansk aske

Læs mere her

Af Jens Havskov Sørensen og Herdis Preil Damberg
31. juli 2019.

Følg DMI på Twitter og Instagram
Hent vores app til iPhone eller Android
Se DMI's nyhedsarkiv