Kold, våd og blæsende 1. maj

Deltagerne til 1. maj-arrangementer landet over går en kold og blæsende dag i møde. Kun solskinsøen Bornholm lever op til sit navn og byder på solskin. 

Vejret til de mange 1. maj-arrangementer rundt om i landet viser sig ikke fra sin bedste side. Temperaturen vil ligge på 7-10 grader over det meste af landet. 

Dagen byder på periodevis let regn over hele landet. Vinden bliver generelt frisk til hård fra syd og sydvest. 

Bornholmerne får dog tørvejr og solskin. Med lidt held kan de få op til 15 grader.

Godt vejr til de fleste af talerne siden 1990

1. maj er vejrmæssigt forholdsvis stabil og demonstrationsvenlig. Statistikken for vejret fra 1990 til 2017 afslører, at 1. maj-vejret kun har svigtet få gange.

Der er langt mellem 1. maj'er med overskyet vejr eller store mængder regn. Til gengæld står det også klart, at temperaturen kan svinge en del; fra 7,3°C som højeste temperatur i Odense i 1991 til 22,3°C to år senere samme sted.

Af Pia Svejgaard, kommunikation@dmi.dk

© DMI, 1. maj 2018.

Kontak Presse ♦ Se flere nyheder fra DMI  ♦ Modtag pressemeddelelser fra DMI på mail
Hent vores app til iPhone eller Android ♦ Følg DMI på Twitter, LinkedIn og Instagram

Viden om vejr og klima

Se alle