Tvillingesatellitter fordobler Europas forkromede overblik

Permanent dækning af Arktis

Den første Sentinel-2-satellit blev sendt op i sommeren 2015. Den flyver i en lav polarbane, der tillader den at fotografere hele kloden på 10 dage. Fordi den passerer polområderne på hvert kredsløb, er dækningen bedre, jo længere fra ækvator et område befinder sig. Europa er således dækket hver 6. dag.

"Med endnu en Sentinel-2 i samme type kredsløb, dækker de to satellitter tilsammen kloden hver 5. dag og Europa hver 3. For dem på DMI, der fokuserer deres arbejde i Arktis, betyder to satellitter stort set permanent dækning. Det er fantastisk", siger Matilde Brandt Kreiner.

Ud over Sentinel-2A og 2B, er Sentinel-1A og 1B allerede i kredsløb. Det er radarsatellitter, der ser gennem skyer og i mørke. Derfor er de kritiske dataleverandører, når DMI udarbejder kort over havis og isbjerge til støtte for skibsfarten ved Grønland.

Også Sentinel 3A befinder sig i rummet. Dens primære instrument er et jordrettet, superfølsomt termometer, der blandt andet leverer vigtige havtemperaturer til vejrmodellerne.

Sentinel-data er gratis

Data fra de nu 5 Sentinel-satellitter er gratis tilgængelige for alle via det såkaldte Copernicus-program. Det gælder både de rå satellitdata og de raffinerede produkter, som blandt andre DMI oparbejder.

Copernicus finansieres, koordineres og styres af EU. Rumdelens observationsprogram, dvs. Sentinel-satellitterne, udvikles af Den Europæiske Rumorganisation, ESA. ESA har opsendt jordobservationssatellitter til forskning siden 1970’erne. Sentinel-serien bygger på erfaringer fra disse forskningssatellitter.

Af Niels Hansen, kommunikation@dmi.dk

© DMI, 7. marts 2017.