ForsideNyhederTvillingesatellitter fordobler Europas forkromede overblik

Tvillingesatellitter fordobler Europas forkromede overblik

En Sentinel-2-satellit på arbejde.

Mens du sov steg en Vega-raket mod himlen. Med om bord var satellitten Sentinel-2B, som om få måneder er klar til hjælpe sin søster Sentinel-2A med at få det helt store overblik

Natten til tirsdag sendte Europa endnu et satellit i Sentinel-serien op i rummet. Denne gang var det Sentinel-2B, der med lidt hjælp fra en Vega-raket sluttede sig til søstersatellitten Sentinel-2A, som blev sendt op i sommeren 2015.

"De nu to Sentinel-2-satellitter leverer data fra en optisk sensor i verdensklasse. Den giver både os på de meteorologiske institutter og brugerne billeder af vores klode i ti-meters opløsning. Alle kan se, hvad der foregår, når der ikke er skyer", siger Matilde Brandt Kreiner - projektleder på DMI's leverance af satellit-baserede hav- og is-produkter til Copernicus Marine Service, CMEMS.

Permanent dækning af Arktis

Den første Sentinel-2-satellit blev sendt op i sommeren 2015. Den flyver i en lav polarbane, der tillader den at fotografere hele kloden på 10 dage. Fordi den passerer polområderne på hvert kredsløb, er dækningen bedre, jo længere fra ækvator et område befinder sig. Europa er således dækket hver 6. dag.

"Med endnu en Sentinel-2 i samme type kredsløb, dækker de to satellitter tilsammen kloden hver 5. dag og Europa hver 3. For dem på DMI, der fokuserer deres arbejde i Arktis, betyder to satellitter stort set permanent dækning. Det er fantastisk", siger Matilde Brandt Kreiner.

Ud over Sentinel-2A og 2B, er Sentinel-1A og 1B allerede i kredsløb. Det er radarsatellitter, der ser gennem skyer og i mørke. Derfor er de kritiske dataleverandører, når DMI udarbejder kort over havis og isbjerge til støtte for skibsfarten ved Grønland.

Også Sentinel 3A befinder sig i rummet. Dens primære instrument er et jordrettet, superfølsomt termometer, der blandt andet leverer vigtige havtemperaturer til vejrmodellerne.

Sentinel-data er gratis

Data fra de nu 5 Sentinel-satellitter er gratis tilgængelige for alle via det såkaldte Copernicus-program. Det gælder både de rå satellitdata og de raffinerede produkter, som blandt andre DMI oparbejder.

Copernicus finansieres, koordineres og styres af EU. Rumdelens observationsprogram, dvs. Sentinel-satellitterne, udvikles af Den Europæiske Rumorganisation, ESA. ESA har opsendt jordobservationssatellitter til forskning siden 1970’erne. Sentinel-serien bygger på erfaringer fra disse forskningssatellitter.

Der er mere om Sentinel-satellitterne og gratis adgang til data fra 'Værd at Vide' til højre.

Matilde Brandt Kreiner kan kontaktes via DMI's pressetelefon på 39 15 75 09.

Af Niels Hansen, kommunikation@dmi.dk

© DMI, 7. marts 2017.

Følg DMI på Twitter og Instagram
Hent vores app til iPhone eller Android
Se DMI's nyhedsarkiv

Annonce
Piteraq med vinde af stormstyrke rammer Tasiilaq for fjerde gang i år

22. januar 2020. I Tasiilaq er Piteraq et velkendt fænomen – en lunefuld og meget kraftig faldvind, som nemt kan nå storm- eller orkanstyrke, og som rammer byen hver vinter. Det er dog alligevel usædvanligt med den fjerde af sin slags på kun tre uger, og denne gang kan der også komme vindstød af orkanstyrke.

2019: Arktis’ havis tæt på minimums-rekord

21. januar 2020. I 2019 fik den arktiske havis den tvivlsomme ære af en andenplads over år med mindst is. Dertil er der en tydelig tendens mod, at den tilbageværende is bliver tyndere og yngre. For havis er dette ikke en positiv ting.

Dagbog fra MOSAiC-ekspeditionen: Bjørnebesøg og fodbold på isen

21. januar 2020. DMI’s havisforsker Rasmus Tonboe er eneste danske forsker ombord på isbryderen Polarstern, der skal drive rundt fastfrosset i havisen i Arktis i et år. Ekspeditionen hedder MOSAiC og går ud på, at forskere fra hele verden på skift bor på skibet og forsker intenst indenfor blandt andet klima og Arktis. De sidste par dage er tjansen som bjørnevagt givet mere mening.