Torsdag blev en drivvåd dag i Danmark med 19,3 mm på landsplan. Det gør døgnet til det mest nedbørrige, vi har haft i mere end 1½ år.
Først varmfronten og sidenhen koldfronten fra et lavtryk i Nordsøen passerede torsdag Danmark. Det gav masser af regn og byger til hele landet.
Den samlede mængde nedbør torsdag løb helt op på 19,3 mm på landsplan. Det betyder, at der er faldt rundt regnet 20 liter eller to store gulvspande med vand på hver eneste af nationens kvadratmeter. I alt blev det til 832 millioner ton vand.
19,3 mm gør torsdags-døgnet til Danmarks vådeste i 2017. Vi skal faktisk tilbage til den 26. december 2015 for at finde et, hvor Danmark samlet fik mere nedbør. For at finde et vådere augustdøgn skal vi helt tilbage til 11. august 2011.