Vindmøller er i kraft af deres højde ofte udsatte for lynnedslag. Derfor hører lyn og torden til de vejrfænomener, som vindmølleejerne er meget opmærksomme på, da det kan være farligt for mennesker at befinde sig oppe i møllerne, når det tordner. Men meget tyder på, at møllerne også i sig selv er medvirkede til, at der dannes lyn.
Endnu i dag har videnskaben svært ved at give en entydig forklaring på, hvordan lyn opstår, og selvom vi i vores meget oplyste tider har en vis forståelse og fortrolighed med fænomenet, giver lyn og torden stadig anledning til angst og bekymring.
Tordenvejr er et flot skue, men farligheden fornemmes klart og i sidste ende kan lynet medføre dødsfald, selvom sandsynligheden er ganske lille.
Der er dog brancher, hvor risikoen for at blive ramt af et lyn, er relativ stor, nemlig hvis man arbejder på steder som rager højt op i landskabet. Det drejer sig f.eks. om høje byggekraner og store vindmøller. Forklaringen er, at når et lyn dannes, forsøger det at finde den korteste vej mellem sky og jord, og her kan byggekraner og vindmøller nærmest virke som lynafledere.
I de seneste årtier er der opsat vindmøller mange steder i landskabet, og ikke mindst til havs er der bygget flere store vindmølleparker i bl.a. Nordsøen, Kattegat og Østersøen. Vindmøllerne kræver løbende vedligeholdelse, og i vindmølleparkerne er der dagligt medarbejdere oppe i møllerne.
