Skyerne på bagsiden af søndagens store regnvejr gav en fantastisk solopgang på Bornholm. Den fangede fotograf Semko Balcerski.
"Jeg var ved at øve mig på at tage timelaps af skyerne, da jeg så lidt farver bag træerne mod øst".
Sådan skriver fotograf Semko Balcerski mandag morgen til DMI.
"Som naturfotograf viste jeg, at der var noget godt i opløb. Jeg bestemte mig for at køre en tur, hvor jeg kunne se mere himmel. Jeg kom dog ikke langt, før jeg blev mødt af et overvældende display af farver og skyformationer. Det var flot!"
Vi synes, at Semko Balcerskis billeder er så fantastiske, at vi bliver nødt til at dele dem med jer læsere.