Skybrud kom på tværs af Sjælland

Weekenden sluttede af med 13 skybrud over Sjælland søndag, da et regnvejr passerede landet. Sjælland var også stedet, hvor der samlet set søndag og mandag faldt mest nedbør. a

Søndag aften den 10. juli og natten til mandag den 11. juli passerede et regnvejr landet. Klimatolog Mikael Scharling har gjort tallene op:

"Mest nedbør faldt der på Sjælland med over 40 mm flere steder. Slagelse toppede med 43,8 mm efterfulgt af Måløv med 43,4 mm, Næstved med 41,4 mm og Roskilde med 40,8 mm." 

Over 13 skybrud

"I tiden frem til midnat den 10. juli blev der målt skybrud ved 13 nedbørstationer på Sjælland. Den højeste intensitet, der blev registreret, var på 28,0 mm på 30 minutter målt ved Måløv," siger Mikael Scharling.

Efter midnat blev der registret yderligere skybrud på flere stationer nord for København.

I Danmark definerer vi skybrud som en nedbørintensitet på 15 millimeter eller derover på 30 minutter eller derunder.

11. juli 2016

Kontak Presse ♦ Se flere nyheder fra DMI  ♦ Modtag pressemeddelelser fra DMI på mail
Hent vores app til iPhone eller Android ♦ Følg DMI på Twitter, LinkedIn og Instagram

Viden om vejr og klima

Se alle