Lidt over en halv sommer er gået: Klimatologen gør status

Mere end halvdelen af sommeren 2016 er gået, og vejret har budt på lidt af hvert, må man sige. Der har blandt andet både været varmebølge og voldsomme skybrud med lyn og torden. Vi tager et kig på, hvordan sommervejret 2016 har været indtil videre.

Lidt over første halvdel af sommeren 2016 er forbi, og sommervejret 2016 har indtil nu som en helhed været vådere og solfattigere og en smule varmere i forhold til gennemsnittet for 2006-2015. De første 12 dage af juni var tørre og varme med adskillige sommerdøgn samt landsdækkende varmebølge i starten af juni. Siden har vejret været omskifteligt med en del regn og skybrud. På landsplan har ingen af de første 17 dage af juli faktisk været helt tørre.

Juni 2016 blev varm og våd med solskin tæt på gennemsnittet

Det blev den varmeste juni siden juni 2007 og vådeste siden juni 2012. Midlet af de daglige minimumtemperaturer blev femte højest og midlet af de daglige maksimumtemperaturer sjette højest siden 1953. Der var landsdækkende varmebølge i starten af juni, og der var der 3,4 sommerdøgn på landsplan (normal 1961-90 er 1,9). Et sommerdøgn er defineret ved, at temperaturen skal nå op over 25 grader. Lejlighedsvis var der meget nedbør med kraftig regn og skybrud. Fra den 1.-12. juni kom der på landsplan kun lidt over 1 mm regn. Resten kom fra den 13. og måneden ud. Den 15. juni fik vi den tredje højeste døgnnedbør siden 1874 (Horsens). Der var ny regnintensitets-rekord på Ærø den 23. juni.

Landstal juni 2016, samt normalen for 1961-90 og gennemsnittet for 2006-2015

Parameter

Juni 2016

Juni Normal 1961-90

Juni gennemsnit 2006-15

Middeltemperatur

16,0°C

14,3°C

14,3°C

Nedbør

79 mm

55 mm

64 mm

Soltimer

235 timer

209 timer

240 timer

 

Juli 2016 frem til den 17. har været kølig, våd og solfattig

Vi har allerede nu fået hvad der passer til 1961-90 normalen i juli, nemlig 66 mm, og vi får mere! Ca. 5 mm på landsplan estimeres frem til fredag, og resten af juli holder nok heller ikke helt tør, må man gætte på. Ingen døgn har faktisk indtil videre været helt tørre på landsplan. Med 15°C indtil videre i gennemsnit for landet, skal der lidt mere til for at komme op på 1961-90 normalen 15,6°C og ret meget til for at komme op på 2006-15 gennemsnittet på 17,4°C. Der har ingen sommerdøgn været i juli 2016 indtil videre. Den højeste temperatur på 24,1°C blev registreret på Lolland den 10. juli. Solen har skinnet 79 timer. Det er ikke meget indtil videre. Den skal skinne godt i resten af måneden for at nå op over 196 timer (1961-90 normal). Hvis solen skinner 10 timer hver dag fra nu af, så når vi op i nærheden af 220 timer.

Landstal 1.-17. juli 2016, samt normalen 1961-90 og gennemsnittet for 2006-2015 for hele juli

Parameter

1-17. juli 2016

Juli normal 1961-90

Juli gennemsnit 2006-2015

Middeltemperatur

15,0°C

15,6°C

17,4°C

Nedbør

66 mm

66 mm

73 mm

Soltimer

79 timer

196 timer

242 timer



Lidt over første halvdel af sommeren 2016, fra 1. juni til 17. juli

Når klimatologen regner på lidt over første halvdel af sommeren, kommer resultatet til at se således ud:

Landstal 1. juni -17. juli 2016, samt gennemsnittet for 2006-2015

Parameter

1. juni – 17. juli 2016

1. juni -15. juli gennemsnit 2006-2015

Middeltemperatur

15,6°C

15,3°C

Nedbør

145 mm

101 mm

Soltimer

314 timer

361 timer

Af seniorklimatolog John Cappelen
18. juli 2016

Kontak Presse ♦ Se flere nyheder fra DMI  ♦ Modtag pressemeddelelser fra DMI på mail
Hent vores app til iPhone eller Android ♦ Følg DMI på Twitter, LinkedIn og Instagram

Viden om vejr og klima

Se alle