Hver måned bringer et nyt datapunkt til de kurver, der understreger, at den globale opvarmning har fuld fart på. Her er tre af de vigtigste visuelle værktøjer.
Juli 2016 blev den varmeste juli, der er målt på kloden og faktisk også den varmeste måned overhovedet. Det kan du læse mere om her.
Den rekordvarme juli følger i hælene i en lang række varme måneder, der til dels skyldes klimavariationen El Niño. El Niño er dog langtfra hele forklaringen. Der har nemlig tidligere været lige så kraftige El Niño'er på kloden, uden det drev temperaturen nær så højt op. Det viser grafikken nedenfor. Læg særligt mærke til årene 1982/83 og 1997/98 som rent El Niño-styrkemæssigt er sammenlignelige med perioden 2015/16. Alligevel er kloden nu betydeligt varmere end dengang.