ForsideNyhederKlimaets nyeste kurver

Klimaets nyeste kurver

Hver måned bringer et nyt datapunkt til de kurver, der understreger, at den globale opvarmning har fuld fart på. Her er tre af de vigtigste visuelle værktøjer.

Juli 2016 blev den varmeste juli, der er målt på kloden og faktisk også den varmeste måned overhovedet. Det kan du læse mere om her.

Den rekordvarme juli følger i hælene i en lang række varme måneder, der til dels skyldes klimavariationen El Niño. El Niño er dog langtfra hele forklaringen. Der har nemlig tidligere været lige så kraftige El Niño'er på kloden, uden det drev temperaturen nær så højt op. Det viser grafikken nedenfor. Læg særligt mærke til årene 1982/83 og 1997/98 som rent El Niño-styrkemæssigt er sammenlignelige med perioden 2015/16. Alligevel er kloden nu betydeligt varmere end dengang.

Månedlige temperaturanomalier fra 1982

Globale opvarmning: El Nino'erne 82/83, 97/98, 15/16 ca. lige kraftige. Men det er ½°C varmere nu end i 80'erne.

Det kræver cirka 4.000 gange så meget energi at opvarme vand end luft. Det ser vi på grafikken nedenfor ved, at den tykke røde kurve (land) stiger hurtigere end den blå (vand). Kurverne hører til den venstre y-akse.

Under en vedvarende globale opvarmning forventer vi altså, at landmasserne opvarmes hurtigere end oceanerne, og præcis det kan vi se i den nedre del af grafikken. Her er vist forskellen på de to kurver højere oppe i grafikken. Bemærk, at denne del relaterer til den højre y-akse.

Graf over den globale månedsmiddeltemperatur

Det er 99% sandsynligt, at 2016 bliver det varmeste år, vi har observeret.

Hvor ekstremt temperaturen i 2016 er kommet fra start, kan du se i grafikken nedenfor. Med rødt temperaturen i de syv måneder hidtil. Ingen andre år har været bare i nærheden. Det underbygger, at vi formentlig får et nyt globalt rekordår, selv om temperaturen falder igennem året, i takt med at El Niño'en klinger ud.

For at sætte 2016 i relief er der valgt en række år til sammenligning:

  • De to seneste kraftige El Niño'er (1983 i gul, 1998 i lys orange)
  • Sidste år, 2015, i mørk orange
  • De 5 år før dvs. 2010-2014, i er forskellige nuancer af grå.

Baseret på input fra Martin Stendel
21. august 2016

Se flere nyheder fra DMI  ♦ Modtag pressemeddelelser fra DMI på mail
Hent vores app til iPhone eller Android ♦ Følg DMI på Twitter og Instagram

Status på den halve vinter 20/21: Mildt og mørkt

15. januar 2021 Vi er halvvejs gennem kalendervinteren, og dagene bliver langsomt længere. Dermed er det tid til at tage temperaturen på, hvordan vinteren 20/21 er kommet fra start. Et kig tilbage på de forgangne seks uger afslører, at vinteren både har været mild og mørk.

DMI-forsker: Usædvanlig hård sæson for ozonlaget

12. januar 2021. Ozonhullerne over Arktis og Antarktis har været store i 2020, og især ozonhullet over Antarktis har været usædvanligt langvarigt. Det sker på trods af en generel bedring i ozonlaget siden 2000. Vi har kigget nærmere på, hvordan det hænger sammen.

Sådan var vejret i 2020

5. januar 2021. 2020 blev det næstvarmeste år siden 1874 samt det syvendesolrigeste siden 1920, mens årets gennemsnitlige nedbør landede på det jævne. Der var flere varme- og hedebølger og mange skybrud i løbet af sommeren. Vintermånederne markerede sig ved det totale fravær af isdøgn, og laveste antal frostdøgn siden 1874. Der var generelt mange nedbørsdøgn, men laveste antal snedækkedøgn siden 1961. Det blev til fire blæsevejr på den danske Stormliste. Og nej... ingen hvid jul i 2020.