ForsideNyhederHvirvlende skyer i kaotisk atmosfære

Hvirvlende skyer i kaotisk atmosfære

Jordens rotation er med til at skabe kaotiske luftstrømninger i atmosfæren, der til forveksling ligner strømhvirvler i de store oceaner. Set oppefra danner de en karakteristisk spiral omkring lavtryk i atmosfæren. 

Strømhvirvler opstår, hvor luften støder på forhindringer i atmosfæren som f.eks. bjerge, eller når to forskellige luftmasser mødes. Lidt det samme som det man ser bag sten i en rislende bæk.

Et godt eksempel herpå var søndag den 9. oktober, hvor der lå et stort lavtryk over Atlanterhavet, der skabte en stor hvirvel i atmosfæren. Set fra satellit i cirka 36.000 kilometers højde var det noget af et særsyn. 

Kort over atmosfæriske hvirvler

I atmosfæren giver hvirvlerne sig til kende i form af skyer, der roterer rundt i en til tider kaotisk atmosfære som her i dagene den 9.-11. oktober, hvor skyerne roterede omkring lavtrykket mod uret og med tiden dannede en flot karakteristisk spiral.

Luftens molekyler skaber høj- og lavtryk

Luft består af en hel masse forskellige molekyler heriblandt vand- og iltmolekyler. Disse molekyler har en masse - dvs. vægt præcis ligesom os. Denne vægt af en given luftvolumen stiger med antallet af molekyler. Derfor stiger og falder trykket ved overfladen i takt med, at mængden af molekyler i luften enten øges eller mindskes, men også hvis sammensætningen af luftens molekyler ændres.

Et lavtryk defineres som et område i atmosfæren, hvor trykket er lavere set i forhold til det omkringliggende tryk. Ligesom vand bevæger luft sig fra områder med højt tryk til områder med lavt tryk. Atmosfæren forsøger hele tiden at udligne trykforskelle.

Grafisk forklaring af hvirvlernes dynamik

Jordens rotation i samspil med de kræfter, der virker på luften, afbøjer vinden ind mod lavtrykket. Resultatet bliver en bevægelse mod uret (omkring et højtryk dog med uret). Se forskellen i grafikken ovenfor.

Jordens rotation skaber hvirvler

Jordens rotation skaber således også rotation omkring atmosfæres højtryk og lavtryk. Pga. denne rotation bevæger luften sig ikke blot i én lige linje fra det høje mod det lave tryk. Det afbøjes så at sige mod højre på den nordlige halvkugle, mens det afbøjes mod venstre på den sydlige.

Resultatet er: En rotation mod uret omkring et lavtryk og med uret omkring et højtryk (på den sydlige halvkugle lige modsat). Se forskellen i grafikkerne til højre, der viser, hvordan Jordens rotation påvirker vinden ind mod et lavtryk og væk fra et højtryk.

Af meteorolog Lars Henriksen
12. oktober 2016

Se flere nyheder fra DMI  ♦ Modtag pressemeddelelser fra DMI på mail
Hent vores app til iPhone eller Android ♦ Følg DMI på Twitter og Instagram

Annonce
Juli var efterårsagtig mod vest, men tør mod øst

3. august 2020. Juli 2020 vil for de flestes vedkommende huskes som værende ustadig og kølig, og det faktum understreges af, at vi kun fik to meteorologiske sommerdage. Et nærmere kig på julis tal fra vest mod øst, viser dog, at der har været store kontraster henover landet, og tørkeindekset over det østlige Danmark er relativt højt.

Nye klimatal for juli i perioden 1991-2020: Tilbage i det varme spor

3. august 2020. Nye klimatal viser, at juli er blevet 1,3 grader varmere sammenlignet med det, vi tidligere har betegnet som ’normalt’ for juli. Vi kan hermed konstatere, at klimaet i alle årets første syv måneder, med undtagelse af juni, aldrig har været varmere i dansk vejrhistorie end nu.

Havisen i Arktis er rekordlav for årstiden

30. juli 2020. Havisen smelter hurtigere end normalt. På dette tidspunkt af året er havisen omkring Nordpolen aldrig blevet målt til at være så lille, som den er nu.