ForsideNyhederHvirvlende skyer i kaotisk atmosfære

Hvirvlende skyer i kaotisk atmosfære

Jordens rotation er med til at skabe kaotiske luftstrømninger i atmosfæren, der til forveksling ligner strømhvirvler i de store oceaner. Set oppefra danner de en karakteristisk spiral omkring lavtryk i atmosfæren. 

Strømhvirvler opstår, hvor luften støder på forhindringer i atmosfæren som f.eks. bjerge, eller når to forskellige luftmasser mødes. Lidt det samme som det man ser bag sten i en rislende bæk.

Et godt eksempel herpå var søndag den 9. oktober, hvor der lå et stort lavtryk over Atlanterhavet, der skabte en stor hvirvel i atmosfæren. Set fra satellit i cirka 36.000 kilometers højde var det noget af et særsyn. 

Kort over atmosfæriske hvirvler

I atmosfæren giver hvirvlerne sig til kende i form af skyer, der roterer rundt i en til tider kaotisk atmosfære som her i dagene den 9.-11. oktober, hvor skyerne roterede omkring lavtrykket mod uret og med tiden dannede en flot karakteristisk spiral.

Luftens molekyler skaber høj- og lavtryk

Luft består af en hel masse forskellige molekyler heriblandt vand- og iltmolekyler. Disse molekyler har en masse - dvs. vægt præcis ligesom os. Denne vægt af en given luftvolumen stiger med antallet af molekyler. Derfor stiger og falder trykket ved overfladen i takt med, at mængden af molekyler i luften enten øges eller mindskes, men også hvis sammensætningen af luftens molekyler ændres.

Et lavtryk defineres som et område i atmosfæren, hvor trykket er lavere set i forhold til det omkringliggende tryk. Ligesom vand bevæger luft sig fra områder med højt tryk til områder med lavt tryk. Atmosfæren forsøger hele tiden at udligne trykforskelle.

Grafisk forklaring af hvirvlernes dynamik

Jordens rotation i samspil med de kræfter, der virker på luften, afbøjer vinden ind mod lavtrykket. Resultatet bliver en bevægelse mod uret (omkring et højtryk dog med uret). Se forskellen i grafikken ovenfor.

Jordens rotation skaber hvirvler

Jordens rotation skaber således også rotation omkring atmosfæres højtryk og lavtryk. Pga. denne rotation bevæger luften sig ikke blot i én lige linje fra det høje mod det lave tryk. Det afbøjes så at sige mod højre på den nordlige halvkugle, mens det afbøjes mod venstre på den sydlige.

Resultatet er: En rotation mod uret omkring et lavtryk og med uret omkring et højtryk (på den sydlige halvkugle lige modsat). Se forskellen i grafikkerne til højre, der viser, hvordan Jordens rotation påvirker vinden ind mod et lavtryk og væk fra et højtryk.

Af meteorolog Lars Henriksen
12. oktober 2016

Se flere nyheder fra DMI  ♦ Modtag pressemeddelelser fra DMI på mail
Hent vores app til iPhone eller Android ♦ Følg DMI på Twitter og Instagram

Annonce
Er du varm på vind, vand og vejr?

1. juli 2020. Så skal du måske være meteorolog på DMI? Bliv en del af det meteorologiske maskinrum, hvor vi laver vejrudsigter til hele Rigsfællesskabet. DMI’s arbejde hviler på en solid bund af meteorologisk knowhow, teamwork tilsat de nyeste modelberegninger. Mød både nye og erfarende meteorologer fra DMI her.

Nye klimatal for juni i perioden 1991-2020: Juni er unik

30. juni 2020. De nye klimatal for juni viser, at måneden er blevet vådere siden målingernes start. Middeltemperaturen har derimod stort set ikke ændret sig sammenlignet med det, vi tidligere har betegnet som ’normalt’ for juni. Faktisk er temperaturen for juni stort set uforanderlig, når vi kigger på klimatal siden målingernes start, og det er unikt. Forklaringen ligger sandsynligvis i det skiftende danske vejr.

Danmark ramt af landsdækkende varmebølge

26. juni 2020. Efter tre varme dage har DMI’s klimatologer fredag formiddag kunne konstatere, at landet er ramt af en landsdækkende varmebølge. Varmebølgen ser ud til at nappe lørdagen med, og derefter daler temperaturen til mere svale temperaturer.