Hidsigt lavtryk giver vindstød af stormstyrke

I de sene aftentimer og natten til fredag kan nord- og vestjyderne se frem til en ordentlig omgang blæsevejr. Det sker, når vindstød af stormstyrke trækker ind fra Nordsøen og rusker godt op i det nord- og vestjyske område.

I forbindelse med de kraftige vindstød er der torsdag morgen udsendt varsel om vindstød af stormstyrke. Du kan se de berørte områder under fanen 'Aktuelt' øverst her på siden.

De kraftige vindstød opstår i forbindelse med et lille, men hidsigt lavtryk, der først på aftenen dannes over den sydvestlige del af Nordsøen.

Herfra bevæger lavtrykket sig mod nordøst til den sydlige del af Norge. Det er under denne tur, lavtrykket uddybes og en overgang altså giver anledning til vindstød af stormstyrke i Nord- og Vestjylland. 

Af Lars Henriksen

17. november 2016

Kontak Presse ♦ Se flere nyheder fra DMI  ♦ Modtag pressemeddelelser fra DMI på mail
Hent vores app til iPhone eller Android ♦ Følg DMI på Twitter, LinkedIn og Instagram

Viden om vejr og klima

Se alle