X ved efteråret
I de polare egne bliver luften hurtigt afkølet, fordi antallet af timer med dagslys hastigt går mod nul. Til gengæld er havet omkring Danmark fortsat varmt efter sommeren. Det skaber store kontraster og er med til at gøre vejret ekstra vildt og variabelt i efteråret.
Nordvestenvinden bringer den afkølede luft ned til os, så det er en kølig vejrtype. Solen kan dog først på efteråret fortsat varme luftmassen så meget op, at det føles ganske behageligt. De norske fjelde sørger med denne vindretning for, at vi ligger i læ. Det fjerner fugtigheden i den maritime luftmasse, så vi får en flot, klar, dybblå himmel med cumulusskyer, men der vil - især i de sydvestlige egne - falde enkelte byger.
Nordøstenvinden bringer også på denne årstid tør, men kølig, luft frem til os. Det giver flotte solskinsdage og nætter med dis og tåge. I løbet af efteråret bliver Rusland og Sibirien gradvist koldere. Det betyder, at efteråret herhjemme også føles køligere og køligere. Det er typisk i sådan en strømning, at vi oplever den første nattefrost.
Når vejret kommer fra Sydøst, kan vi i de første efterårsmåneder opleve sommerlige temperaturer. Det europæiske kontinent er fortsat varmt, så det er en tør og varm luft, der blæser op over os. Det giver typisk en periode med høje temperaturer og pænt solskinsvejr uden de store nedbørsmængder.
Endelig er der sydvestenvinden, som trækker fugtig og varm luft frem til os. Det giver os mildt vejr; typisk med dagtemperaturer over det normale. Prisen for varmen er, at vejret bliver lidt rodet: Det bliver en blanding af solskin, skyer og regn. Senere på efteråret, når landområderne er blevet mere afkølet, giver den fugtige luft tåge og diset vejr med udbredt skydække.
Ind i stormenes tid
Efteråret byder også på en stærkt stigende risiko for storme. Baseret på data for de seneste 100 år oplever vi en september-storm med i gennemsnit 14 års mellemrum, en oktober-storm med 7 års mellemrum og en november-storm med 6 års mellemrum.
Stormene opstår, når kold luft fra Arktis blander sig med fugtig og mild luft fra Atlanten og skaber et kraftigt lavtryk. Det sker hyppigt over den vestlige del af Atlanterhavet. Derefter bevæger lavtrykket sig mod øst, og kan eventuelt forstærkes yderligere, inden det rammer Danmark.
Af Michael Skelbæk & Niels Hansen
16. september 2015
