Ny supercomputer til DMI sikrer bedre vejrudsigter til dig

Der er en ny supercomputer på vej til DMI. Den skal amerikanske Cray levere, og fra foråret 2016 overtager den ansvaret for det danske vejr - fra Island.

Kan jeg tørre vasketøjet udendørs? Skal vi i skoven på søndag? I hvilken retning fører vinden det farlige udslip? Mange både dagligdags og nationalkritiske beslutninger tager afsæt i vejrudsigten, og jo mere præcis den er, desto bedre bliver beslutningerne.

En præcis prognose kræver en præcis beskrivelse af atmosfæren frem i tiden. Den beskrivelse står vejrmodellerne for, men for at afvikle dem hurtigt nok, så deres output ikke er forældet, er der behov for en meget kraftig computer - en såkaldt supercomputer eller HPC. Sådan en har DMI haft i snart 30 år, men for at følge med udviklingen, skal den skiftes omtrent hvert 6. år. Og nu er det tid igen.

Ny computer i to faser

I løbet af foråret har DMI's nye supercomputer været i EU-udbud, og nu er vinderen fundet. Leverandøren bliver amerikanske Cray, som også står bag DMI's nuværende system fra 2008.

Den nye computer bliver installeret i to faser, hvor DMI i første omgang tredobler sin regnekraft i starten af 2016 for så at mere end tidoble i forhold til i dag ved en opgradering i starten af 2018. Opgraderingen sker, når Intel frigiver en helt ny serie af processorer med hidtil uset regnekraft.

DMI's næste supercomputer bliver af typen Cray XC. Foto Cray Inc.

DMI's næste supercomputer bliver af typen Cray XC. Foto Cray Inc.

"Løsningen med en trinvis opgradering passer perfekt til DMI's planer, fortæller DMI's CIO Thomas Kjellberg Christensen.
""I fase 1 sikrer vi, at vi får transformeret vores modeller til den nye platform, så vi i fase 2 er klar til at udnytte de nye teknologiske landvindinger, som altså allerede er på tegnebrættet. Idéen er med andre ord, at vi først anskaffer regnekraften, når vi er klar til at udnytte den fuldt ud, så vi ikke investerer i dyrere teknologi, end vi kan udnytte den 100 % igennem hele HPC'ens levetid"

Skal stå på Island

En del af øvelsen for DMI de kommende år består i at drive den nye supercomputer på afstand - flere tusinde kilometers afstand. Den skal nemlig stå på Island. It-chefen forklarer hvorfor:
"Vi har et stramt budget, som vi er forpligtet til at udnytte bedst muligt. Vi skal med andre ord sikre mest mulig regnekraft for pengene. Når man driver en supercomputer i Danmark, går 50 % af de samlede udgifter til strøm og køling. På Island falder det tal til 30 % på grund af billig, grøn el fra jordvarme og vandkraft og på grund af deres klima, der sænker behovet for køling markant. Dermed får vi automatisk flere penge at købe hardware for".

Samtidig åbner placeringen på Island op for et unikt nordisk samarbejde. Det er nemlig det islandske meteorologiske institut, Veðurstofa Íslands, som får det daglige ansvar for driften. Som modydelse levere DMI meget detaljerede prognosedata den anden vej. Samarbejdet går dog ikke kun på hardware og vejrmodeller, men også på forskningsområdet, hvor begge institutter har store interesser i Arktis.

Billede af mørke skyer

Med den nye supercomputer bliver DMI bedre til at forudsige, hvor og hvornår et skybrud truer, som her i Sakskøbing den 5. maj 2015. Foto Jesper Hasfeldt Holm-Eriksen.

Område for vejrmodel

I det markerede område kommer DMI til at afvikle en særligt præcis vejrmodel på den nye supercomputer til glæde for beboerne i det sydlige Grønland og for islændingene.

Sikrer bedre vejrudsigter

Den forøgede regnekraft kommer danskerne til gode i form af mere præcise prognoser, vejrudsigter og ikke mindst varsler. Nogle af Danmarks voldsomme vejrfænomener er nemlig svære at indfange med traditionelle vejrmodeller. Det gælder særligt skybrud. DMI kommer næppe nogensinde til at forudsige det enkelte skybrud flere døgn i forvejen, men med mere regnekraft er det muligt at afvikle modeller, der bedre beskriver skybruddets nærmest eksplosive, atmosfæriske udvikling. Det betyder alt andet lige bedre og mere præcise varsler for farligt og voldsomt vejr.

Men bedre modeller forbedrer andet end vejrudsigten og varslerne om farligt vejr. De øger også præcisionen af DMI's forudsigelserne til det danske kriseberedskab om f.eks. spredning af husdyrsygdomme, udslip fra industrianlæg, giftig røg eller radioaktive stoffer. Fælles for dem er, at de kan spredes over store afstande med vinden.

Også i Nordatlanten vil den nye supercomputer levere flere og mere præcise detaljer til vejr-brugerne. En af de nye modeller har f.eks. stor opløsning i tid og rum over det sydlige Grønland og Island. Det giver islændingene mere detaljerede vejrudsigter, end de har adgang til i dag. Dette er en del af aftalen med Veðurstofa Íslands. Modellen giver også mere præcise prognoser til de tættest befolkede sydlige dele af Grønland, hvor f.eks. de kritiske forudsigelser af kraftig vind i fjordene bliver endnu bedre.

Af Niels Hansen
18. august 2015