Monsunen nu over store dele af Indien

En voldsom hedebølge dræbte næste 2000 i Indien forud for årets monsunsæson. Monsunen er nu midt i juni endeligt nået helt op til den nordlige del af Indien, og det lægger en dæmper på den voldsomme varme. Det er meget almindeligt, at Indien bliver ekstrem varm forud for monsunen.

Årets monsunregn i Indien begyndte for lidt over en uge siden i den sydlige del af landet. Den meget nødvendige regn var kun få dage forsinket, og den har siden opført sig fuldstændig som forventet i sin udbredelse nordpå.

Vejrkort, som viser monsunen, der blæser med kulingstyrke fra Det Arabiske Hav ind mod Indiens vestkyst

Dagens vejrkort, som tydeligt viser monsunen, der blæser med kulingstyrke fra Det Arabiske Hav ind mod Indiens vestkyst. Grafik Mogens Rønnebæk

Sommermonsun

Sommermonsunen dannes, når kraftig opvarmning over Indien, Pakistan og Bangladesh giver opstigende luft og lavt tryk ved jordoverfladen. Vandet i det Indiske Ocean bliver kun langsomt varmet op og trykket over havet bliver derfor højere end over land. Resultatet bliver at fugtig luft blæses fra Det Indiske Ocean fra sydvest ind over Indien med kraftig regn til følge.

Vintermonsun

Vintermonsunen opstår, når Solen står lavt på himlen og luften over den Tibetanske højslette afkøles markant. Her dannes et kraftigt højtryk. Samtidigt bliver det Indiske Ocean kun langsomt afkølet, hvilket danner lavere tryk over havet. Resultatet bliver, at tør og kold luft blæser fra nordøst med over Indien.

 

Alligevel holder de indiske myndigheder på India Meteorological Department øje med den daglige udvikling af monsunen. Den lille forsinkelse og en El Niño-tilstand i Stillehavet under udvikling betyder, at der er risiko for en monsunregn med mindre nedbør end normalt.

Den livgivende monsunregn er meget vigtig for Indien, og er monsunen bare lidt svagere end normalt, så skaber det problemer. Er regnmængderne bare 90% af normalen, så bliver det karakteriseret som tørke af India Meteorological Department.

I regntiden i metropolen Mumbai på Indiens vestkyst falder der normalt 2000 millimeter (2 meter) regn fra begyndelsen af juni til slutningen af september. Til sammenligning falder der i Danmark 712 millimeter på et normalt år.

Hvad er monsun?

Monsunen er nemlig ikke et regnfænomen, selvom det ofte forbindes med regntiden i Indien, Pakistan og andre berørte regioner. Monsunen er et sæsonrelateret vindfænomen, der blæser fra én retning i flere måneder og derefter fra en anden retning.

Monsun er afledt af det arabiske ord 'Mausim', som betyder sæson, og ordet monsun er også mere end den våde sommertid. Den tørre del af monsunen – vintermonsunen – er en lige så vigtig del af fænomenet. Monsunens karakter skifter sommer og vinter som følge af den forskellige opvarmning af land og vand med årstidernes skiften. 

Fordelingen af land og hav betyder meget for, hvordan Solen opvarmer Jorden. Landjorden opvarmes og afkøles hurtigt, mens både opvarmning og afkøling går noget langsommere i havet.

Forskellen i opvarmningen flytter den såkaldte intertropiske konvergenszone, hvor passatvindene mødes og flytter samtidig vejrsystemerne, som hører til. I Asien for eksempel opvarmer Solen kontinentet om sommeren, og der dannes et lavtryk, som smelter sammen med lavtrykket i konvergenszonen. Herfra trækker lavtrykkene luft ind fra de omgivende havområder sydfra. Havluften, som trækkes ind over landet, er fugtigt og medbringer megen nedbør. På vores breddegrader kender vi fænomenet på dagsbasis som havbrise.

Om vinteren vender situation, og det bliver koldt over Sibirien og Canada, hvilket  skaber såkaldte termiske højtryk, der får de tørre kontinentalvinde til at blæse ud over kystområderne. Havet er nu varmest og lavtrykkene i konvergenszonen dannes nu over vand. Over land er kun de tørre kontinentalvinde – i en situation, der i stor målestok minder om vores landbrise. 

Af Bjarne Siewertsen & Mogens Rønnebek
17. juni 2015