Spektakulær sky kommer rullende

Dravat, gustfront, rullesky eller arcus - den gardinlignende skybanke, der rullede ind over Sjælland den 8. maj, har mange navne.

Et flot syn mødte en dmi.dk-læser i den sydvestlige udkant af byen Veksø på Sjælland den 8.maj: Lavthængende sky rullede hen over gul rapsmark.

Seniorklimatolog John Cappelen forklarer i det følgende situationen og fænomenet.

Dravat

Dravat, også kaldet rullesky, ved Veksø på Sjælland den 8. maj 2014 ved 18.30-tiden. Billedet beskriver nogle af de mønstre, der er karakteristiske for en stor bygesky i sit maksimale udviklingsstadium. Det viser et jævnt og ensartet skylag, det såkaldte altostratusdække (i virkeligheden 'skyambolten' på optårnede cumulusskyer), med en underliggende banke af lave skyer, der bevæger sig hastigt henover himlen. Det anes også, at det regner kraftigt under skyen i horisonten. Foto Mads Folmer.

Ustabil atlanterhavsluft

Vejret i Vesteuropa den 8. maj 2014 var domineret af et styrende lavtryk mellem Skotland og Island, der forårsagede tilstrømning af ustabil atlanterhavsluft til blandt andet Danmark.

Resultatet var udvikling af mange byger, som var organiseret i større og mindre kommaformede mønstre.

På satellitbilledet til højre ses et større mønster over Skagerrak samt et par mindre over henholdsvis Fyn og Vestsjælland. Det har givetvis været det sidste mønster, som har forårsaget den situation, som dmi.dk's læser så ved Veksø - nemlig et typisk stadium på livets vej for bygeskyer. 

Gardinlignende skybanke

Kraftig regn i en bygesky vil under faldet afkøle luften, den falder igennem. Den afkølede (og dermed tungere) luft synker mod jordoverfladen, hvor den udbreder sig til siderne - næsten som en flodbølge. Den giver sig til kende som en gardinlignende skybanke.  

Hvis den når frem og passerer én, vil man opleve heftige vindstød, temperaturfald, trykstigning og de første regndråber.

Bygeskyer

Bygeskyerne ses tydeligt på satellitbilledet fra den 8. maj 2014. Klik for større version.

Kraftigere regn følger gerne efter, når vinden har lagt sig, og det er i forbindelse med den, at en eventuel lynaktivitet typisk er højest. Det siges ofte, at når regnen begynder, så er det værste overstået, men det passer kun, hvis bygen er døende.

Den udstrømmende luft skubber luften til vejrs ovenover, så der her dannes skyer. Strukturen af disse kan sammenlignes med ringene i en dam, man har plumpet en sten i. Stenen i dette tilfælde er kernen af bygeskyen, hvor store op- og nedadgående bevægelser finder sted.

Dravat, gustfront, rullesky eller arcus

Skymønstret, der ledsager de kraftige vindstød, temperaturfald, trykstigning samt de første regndråber, er let at genkende.

På havet er sejlsportsfolk meget opmærksomme på det. Dravat, som den kaldes i sømandssproget, er en betegnelse for fænomenet (oprindeligt hollandsk). Den går helt tilbage til sejlskibenes æra. 

Gustfront, rullesky og arcus er også betegnelser, der bruges i forbindelse med fænomenet. Arcus hentyder til ’et supplerende kendetegn’, der benyttes ved klassifikation af skyer.

Skypumper kan også opstå i forbindelse med bygeskyerne.

13. maj 2014.

Se flere nyheder fra DMI  ♦ Modtag pressemeddelelser fra DMI på mail
Hent vores app til iPhone eller Android ♦ Følg DMI på Twitter og Instagram

Viden om vejr og klima

Se alle