Kraftigere regn følger gerne efter, når vinden har lagt sig, og det er i forbindelse med den, at en eventuel lynaktivitet typisk er højest. Det siges ofte, at når regnen begynder, så er det værste overstået, men det passer kun, hvis bygen er døende.
Den udstrømmende luft skubber luften til vejrs ovenover, så der her dannes skyer. Strukturen af disse kan sammenlignes med ringene i en dam, man har plumpet en sten i. Stenen i dette tilfælde er kernen af bygeskyen, hvor store op- og nedadgående bevægelser finder sted.
Dravat, gustfront, rullesky eller arcus
Skymønstret, der ledsager de kraftige vindstød, temperaturfald, trykstigning samt de første regndråber, er let at genkende.
På havet er sejlsportsfolk meget opmærksomme på det. Dravat, som den kaldes i sømandssproget, er en betegnelse for fænomenet (oprindeligt hollandsk). Den går helt tilbage til sejlskibenes æra.
Gustfront, rullesky og arcus er også betegnelser, der bruges i forbindelse med fænomenet. Arcus hentyder til ’et supplerende kendetegn’, der benyttes ved klassifikation af skyer.
Skypumper kan også opstå i forbindelse med bygeskyerne.
13. maj 2014.