Et flot syn mødte en dmi.dk-læser i den sydvestlige udkant af byen Veksø på Sjælland den 8.maj: Lavthængende sky rullede hen over gul rapsmark.
Seniorklimatolog John Cappelen forklarer i det følgende situationen og fænomenet.
Vejret i Vesteuropa den 8. maj 2014 var domineret af et styrende lavtryk mellem Skotland og Island, der forårsagede tilstrømning af ustabil atlanterhavsluft til blandt andet Danmark.
Resultatet var udvikling af mange byger, som var organiseret i større og mindre kommaformede mønstre.
På satellitbilledet til højre ses et større mønster over Skagerrak samt et par mindre over henholdsvis Fyn og Vestsjælland. Det har givetvis været det sidste mønster, som har forårsaget den situation, som dmi.dk's læser så ved Veksø - nemlig et typisk stadium på livets vej for bygeskyer.
Kraftig regn i en bygesky vil under faldet afkøle luften, den falder igennem. Den afkølede (og dermed tungere) luft synker mod jordoverfladen, hvor den udbreder sig til siderne - næsten som en flodbølge. Den giver sig til kende som en gardinlignende skybanke.
Hvis den når frem og passerer én, vil man opleve heftige vindstød, temperaturfald, trykstigning og de første regndråber.
Kraftigere regn følger gerne efter, når vinden har lagt sig, og det er i forbindelse med den, at en eventuel lynaktivitet typisk er højest. Det siges ofte, at når regnen begynder, så er det værste overstået, men det passer kun, hvis bygen er døende.
Den udstrømmende luft skubber luften til vejrs ovenover, så der her dannes skyer. Strukturen af disse kan sammenlignes med ringene i en dam, man har plumpet en sten i. Stenen i dette tilfælde er kernen af bygeskyen, hvor store op- og nedadgående bevægelser finder sted.
Skymønstret, der ledsager de kraftige vindstød, temperaturfald, trykstigning samt de første regndråber, er let at genkende.
På havet er sejlsportsfolk meget opmærksomme på det. Dravat, som den kaldes i sømandssproget, er en betegnelse for fænomenet (oprindeligt hollandsk). Den går helt tilbage til sejlskibenes æra.
Gustfront, rullesky og arcus er også betegnelser, der bruges i forbindelse med fænomenet. Arcus hentyder til ’et supplerende kendetegn’, der benyttes ved klassifikation af skyer.
Skypumper kan også opstå i forbindelse med bygeskyerne.
13. maj 2014.
