Både vejr og vand er til en strandtur i denne uge. Det er dog tydeligt, at det ikke er højsommer længere.
Kalenderen viser efterår, men udenfor skinner solen, og termometeret klatrer langsomt op mod de 20°C.
Sådan et vejr skal åbenlyst udnyttes, for antallet af tilsvarende dage, vi har i vente i år, er meget begrænset. Men hvad skal den bruges til? Kan vi f.eks. hoppe i havet og fortsat nyde det?
10-graders-drop
"Man skal forberede sig på, at det bliver en noget andet oplevelse, end da den toppede for godt 5 uger siden", fortæller oceanograf Jacob Woge Nielsen.
"De fleste steder er vandtemperaturen omkring Danmark nu på 17-18°C. Enkelte steder kan man nok finde 19, men ret sikkert ikke 20, siger han.
Det er nogenlunde samme temperatur, som vi typisk oplever omkring sankthans. Det er dog op til 10°C lavere, end da vandet var varmest, hvor TV2 Vejrets badevandspatrulje rapporterede om 27°C ved Hestehoved Strand på Lolland.