Radarsat-2, Terra SAR-X, Cosmo SkyMed og SPOT-6. Det er fire satellitter, som kigger ned i Upernavik Isfjord, når de farer forbi en gang i døgnet 5-700 kilometer til vejrs. I august 2013 så satellitterne som sædvanlig fjordens mange isbjerge, men de så ikke Rasmus Fenger-Nielsen på dækket af forskningsfartøjet PORSILD. Han var for lille.
Rasmus Fenger-Nielsens opgave i isfjorden var at finde ud, hvad satellitterne faktisk ser - og ikke mindst ikke ser. Han underkastede satellitterne en synsprøve.
Isbjergenes sande størrelse
Hvor isbjergene er, er det vigtigt at vide. Også hvor mange og hvor store de er. Det drejer sig om sikkerhed til søs i de arktiske farvande. Istjenesten i DMI har som vigtigste opgave at kortlægge både isbjerge og havis i de grønlandske farvande, og det kan kun ske ved satellitternes hjælp. Fra sit kontor med satellitternes billeder på computerskærmen er det ikke trivielt for istjenestens specialister at afgøre, om billederne viser hele sandheden. Her er det, at Rasmus Fenger-Nielsens feltarbejde på PORSILD sidste sommer kommer ind.
Efter feltarbejdet har Rasmus Fenger-Nielsen fulgt op på sine iagttagelser og målinger i isfjorden med analyser af satellitbilleder og kan nu bringe iskortlæggerne et skridt længere i retning af sandheden.
