Sådan faldt regnen i weekenden - opd.

Strandvejret blev sat lidt i bero, da kriteriet for kraftig regn blev overskredet flere steder i weekenden.

Danmark fik en god gang regn i dagene den 12.-14. juli. I alt 25,4 mm nedbør blev det til i disse dage. Der blev registreret ét skybrud, nemlig i Hov, der ligger mellem Horsens Fjord og Aarhus. Her registrede man 16,6 mm på en halv time mandag morgen kl. 9.

Kriteriet for kraftig regn (24 mm på 6 timer) blev overskredet flere steder i landet. Den største nedbørmængde faldt i Egå nord for Aarhus: 75,2 mm.

Københavnsområdet fik også en kortvarig skylle den 14. juli. På blot 10 minutter faldt der 10,2 mm regn i Hellerup, som er det sted, hvor intensiteten var kraftigst.

Én måneds nedbør på få dage

”I gennemsnit (2001-2010) falder der 77mm nedbør i juli måned på landsplan. På Aarhus-egnen er der altså snart faldet én måneds nedbør på blot et par dage,” siger klimatolog Peter Grunnet Wang.

DMI, 14. juli 2014 - opdateret den 15. juli 2014

Se flere nyheder fra DMI  ♦ Modtag pressemeddelelser fra DMI på mail
Hent vores app til iPhone eller Android ♦ Følg DMI på Twitter og Instagram

Viden om vejr og klima

Se alle