Nyt site: Fra forsker til forsker

Et nyt website præsenterer DMI’s forskning indenfor vejr, hav og klima til ligesindede. Det hedder research.dmi.dk.

Nationale og internationale samarbejdspartnere, forskere, studerende og andre interesserede kan på DMI’s nye engelsksprogede forskningsside se og følge med i, hvilke forskningsprojekter og publikationer DMI’s forskere er involverede i. 

"Research.dmi.dk lægger vægt på de faglige aktiviteter og viser, at DMI også er et forskningsinstitut med et højt internationalt niveau og et bredt net af samarbejdspartnere," siger Katrine Krogh Andersen, afdelingsleder af Forskning og Udvikling på DMI.

Hjemmesiden giver brugeren mulighed for at dykke ned i en af DMI’s forskningsområder (Research Topics), og finde dertilhørende projekter og publikationer.

Velkommen til en lille ny og følg selv med på research.dmi.dk.

2. september 2014

Forsiden af research.dmi.dk

Forsiden af research.dmi.dk. Klik på billedet for at komme til sitet.

Se flere nyheder fra DMI  ♦ Modtag pressemeddelelser fra DMI på mail
Hent vores app til iPhone eller Android ♦ Følg DMI på Twitter og Instagram

Viden om vejr og klima

Se alle