Januar slutter koldt, men så vender det igen

Tirsdagens månedsprognose sender midlertidigt Danmark i køleskabet, men lover mildning i starten af februar.

Erhvervs- og Energimeteorolog Herdis Damberg har tirsdag formiddag gennemgået prognoserne for den kommende måneds danske vejr fra det europæiske, meteorologiske regnecenter, ECMWF.

"Et stort højtryk ligger i denne uge over Finland og holder lavtrykkene lidt på afstand", fortæller hun.

Det er typisk lavtryk, som bringer mild, fugtig luft ind over Danmark fra vestlige retninger i vinterperioden. Når det derimod er højtryk, som dominerer vores vejr, bringer det kold, tør kontinental-luft ind over landet fra øst.

I starten af næste uge forudser Herdis Damberg sne over Danmark. Og den bliver liggende.

"Temperaturen ventes at ligge omkring 2 til 6 graders frost. Der er mulighed - eller risiko - for enkelte dage, hvor det bliver helt ned 8 graders frost", siger hun.

I starten af februar ser det imidlertid ud til, at vi igen slår over i lidt mildere vejr for en periode.

"Den dominerende vindretning i uge 6 og 7 er sydvestlig. Det giver os temperaturer, der svinger mellem 3 til 5 plusgrader i dagtimerne og frysepunktet om natten", slutter meteorologen.

21. januar 2014.

Kontak Presse ♦ Se flere nyheder fra DMI  ♦ Modtag pressemeddelelser fra DMI på mail
Hent vores app til iPhone eller Android ♦ Følg DMI på Twitter, LinkedIn og Instagram

Viden om vejr og klima

Se alle