Havmodel følger strandede køer

DMI-havmodel bidrager til Fødevarestyrelsens opklaring af dumpningsstedet for strandede, døde køer. 

driftmodel

Normalt bruges DMI’s driftmodel til sporing af olieudslip, men den kan så meget andet. Denne animation viser en simulering af et olieudslip i Nordsøen i september 2011, hvor DMI bistod ved opklaringen af et olieudslip i Kattegat og forurening af den svenske vestkyst nord for Göteborg.

DMI er blevet kontaktet af Fødevarestyrelsen i forbindelse med omklaringen af strandede, døde køer i Danmark og Sverige. DMI’s driftmodel, der normalt anvendes i forbindelse med sporing af olieudslip, skal nu bestå sin prøve. 

Oceanograf ved DMI Jacob Woge Nielsen er sat på sagen med klargøring af de mange data fra flere uger tilbage. Han forklarer her den igangværende proces.  

Baglæns beregning 

For at påbegynde en beregning af, hvor køerne er blevet kastet overbord, er vi nødt til at gå tilbage i de dataset, som DMI anvender til produktet Havprognoser.

”Den første strandede, døde ko blev fundet den 28. december 2013, så vi skal helt tilbage til omkring den 20. december. Det er en længere proces, da vi fra dags dato skal regne flere uger baglæns for at finde frem til, hvor køerne angivelig er blevet kastet over bord”, siger Jacob Woge Nielsen.

Sandsynligt i syd

Meget tyder på, at dumpningen er fundet sted syd for bælterne i den vestlige Østersø.

”Den generelle transport af overfladevand er rettet ud af Østersøen via Bælterne. Det er derfor usandsynligt, at dumpningen stammer nordfra”, siger Jacob Woge Nielsen.

Yderligere kompliceres sagen af, at objekter kan drive længe og være mange dage undervejs i Østersøen.

Usikkerhed i beregningen

En anden ting, der besværliggør processen er, at der ikke forefindes nogen præcis dato for, hvornår strandingen har fundet sted.   

”Godt nok kender vi køernes endelige strandingssted og dato for fund, men ikke hvornår strandingen nøjagtig har fundet sted. Dette giver derfor en usikkerhed i beregningen”, siger Jacob Woge Nielsen.  

Objekters placering i havoverfladen

En anden ting, vi skal være opmærksomme på, er objektets placering i forhold til havoverfladen.

”Objekter, der flyder i havoverfladen, er afhængige af både vind- og strømforhold, mens objekter under havoverfladen kun driver i forhold til havstrømme. Dette er et vigtigt parameter, som vi skal være opmærksomme på i vores beregning”, slutter han.

Af Marianne Brandt, kommunikation@dmi.dk

© DMI, 9. januar 2014. 

Se flere nyheder fra DMI  ♦ Modtag pressemeddelelser fra DMI på mail
Hent vores app til iPhone eller Android ♦ Følg DMI på Twitter og Instagram