ForsideNyhederGlobal opvarmning

Global opvarmning

Oktober måned står i klimaets tegn, når FN’s klimapanel kommer til København. Vi varmer op med en række vigtige ord fra klimadebatten. I dag gælder det den globale opvarmning.

Når termen 'den globale opvarmning' benyttes i medierne og klimadebatten, henviser det oftest til den stigning i den globale gennemsnitstemperatur, som er målt siden ca. år 1900 og særligt efter 1975. I de seneste 100 år er den globale temperatur steget med ca. 0,8°C. Termen kan dog også henvise til den forventede fortsatte opvarmning i fremtiden.

Den globale overfladetemperatur siden 1850 i fire datasæt.

Den globale overfladetemperatur siden 1850 i fire datasæt. Bemærk, at forskellene mellem datasættene (NCDC, GISS, CRU og ERA-Interim) er betydeligt mindre end selve opvarmningen af Jorden. De tynde linjer viser månedlige temperaturafvigelser for de fire datasæt, mens de tykke linjer er de tilsvarende middelværdier over ti år. Grafikken opdateres jævnligt. Skal du brugen den til tryk; fe.sk. i forbindelse med en lærebog, så kontakt kommunikation@dmi.dk. Grafik: DMI.

Normalt beskriver vi den globale opvarmning ved at vise en kurve for den målte temperatur i to meters højde, som er den normale meteorologiske målehøjde (se grafen til højre).

Temperaturstigningen er imidlertid udtryk for en ophobning af energi i en stor del af jordsystemet. Energien ophobes nemlig i både den nedre del af atmosfæren (luften), hydrosfæren (vandet), kryosfæren (isen) samt de alleryderste dele af geosfæren (den faste jord).

Ophobningen af energi foregår noget mere jævnt end kurven ovenfor antyder. To-meter temperaturen er nemlig påvirket af forskellige naturlige, cykliske klimavariationer nær jordoverfladen, som slører billedet (grafik til højre).

Ofte kobles begrebet den globale opvarmning direkte til menneskets udledning af drivhusgas, men ret beset ligger den kobling ikke i begrebet alene. Man kan altså godt anerkende temperaturstigningen uden nødvendigvis at erklære sig enig i den normalt fremførte årsag fra blandt andet FN's klimapanel IPCC.

1. oktober 2014

Den globale temperaturudvikling fra 1850 til juli 2014.

Den globale temperaturudvikling fra 1850 til juli 2014. Data fra alle tre institutioner, der måler den globale temperatur. Grafik Martin Stendel. Klik for stor version.

Se flere nyheder fra DMI  ♦ Modtag pressemeddelelser fra DMI på mail
Hent vores app til iPhone eller Android ♦ Følg DMI på Twitter og Instagram

Der var regn "til gården og til gaden"

16. september 2021. Onsdag og natten til torsdag blev en sjaskvåd affære over store dele af Danmark. Det er et lavtryk med tilhørende fronter, der står bag det våde vejrlig og gav os lige over en fjerdedel af den mængde nedbør, vi normalt forventer af en typisk september måned.

Ozonlagets dag: Tid til en opdatering på hvordan ozonlaget har det

16. september 2021. Ozonlaget har en enorm betydning for livet på jorden. Derfor er det vigtigt at overvåge det, og sikre at det fortsat går den rigtige vej. Det gør det heldigvis, men især over Antarktis, vender et ozonhul tilbage hvert år, og noget tyder på, at klimaforandringer hæmmer helingen af ozonlaget.

Droner og GPS afslører isbjerges ’sejlruter’

15. september 2021. Et internationalt droneprogram, som sporer isbjerge med GPS-sendere, skal gøre os klogere på, hvordan isbjerge flyder og nedbrydes. Projektet har til formål at øge sikkerheden i isfyldt farvand og blev skudt i gang i august med et togt i Diskobugten i Vestgrønland.