Følgere forklarer forunderligt forårsjævndøgn

Selv om jævndøgn først er på torsdag, så er dag og nat allerede lige lange tirsdag. Hvem kan forklare det? Det kan @dmidk's følgere på Twitter.

Når man oplyser yngre individer om, at "det er jævndøgn", og de spørger "hvad er det", så svarer man typisk, at "det er det tidspunkt, hvor dag og nat er lige lange".

...det er imidlertid ikke helt korrekt. Forårsjævndøgn er den 20. marts og i år er det natten til den 18. samt dagen den 18; som hver især er tættest på at være 12 timer og altså lige lange.

Hvordan det nu kan være, smed vi ud som en lille quiz på det sociale medie Twitter.

1. del af forklaringen

Horisontalrefraktion er en brydningseffekt i Jordens atmosfære, som forårsager en afbøjning af sollyset på mere end en halv grad i horisonten, hvor luftlaget er tykkest set fra en betragters position.

På grund af horisontalrefraktionen ser betragteren - på vore breddegrader og omkring jævndøgn - Solen ca. fire minutter tidligere morgenen, end den rent astronomisk står op og tilsvarende fire minutter senere om aftnen, end den rent faktisk går ned. Slår du op i en almanak, er horisontalrefraktionen næsten altid indregnet i Solens op- og nedgang.

Men det var kun 1. del af forklaringen, og til sidst blev vi utålmodige.

Med så kort mellemrum, at der måtte målfoto til, svarede både @LineDithmer og @Leoparddrengen.

2. del af forklaringen

Korrekt og præcist selv i de få karakterer et tweet stiller til rådighed. Well done, sirs :-)

Pointen er altså, at de fleste af os i praksis opfatter solopgang og solnedgang som horisont-passagen af Solens øverste kant og ikke ud fra centrum af solskiven, som termen 'jævndøgn' refererer til. Det giver yderligere en håndfuld minutters dagslys hver dag.

Tak for hjælpen, Tweeps, det er ren formidling gennem crowdsourcing. Der er vejrbøger på vej til @neogeografen, @LineDithmer og @Leoparddrengen.

18. marts 2014.