"Storme er derimod en anden historie. Vores analyse af Allan viser, at stormen blev ekstra kraftig på grund af en usædvanlig stor temperaturforskel i atmosfæren nær Newfoundland, hvor lavtrykket blev dannet. I øjeblikket stiger temperaturen i Arktis 2 til 3 gange hurtigere end omkring mellembreddegraderne. Dermed falder den gennemsnitlige temperaturforskel mellem de to regioner, og det kan svække lavtrykkene. Til gengæld bliver den varme luft omkring mellembreddegraderne endnu varmere og indeholder dermed mere energi. Det kan potentiel styrke stormene. Hvilken af de to faktorer, der betyder mest for stormstyrken i fremtiden, er usikkert. Samtidig kan selv små ændringer i de typiske stormbaner fra Atlanten ind over Nordvesteuropa få stor betydning for, hvor stormene rammer, og hvor stærke vi oplever dem".
Studiet knytter altså ikke Allan direkte til klimaændringer. Til gengæld påviser det, at der er en svag, men synlig, tendens til stærkere storme i Danmark de seneste årtier. Det er dog langt fra sikkert, hvordan det forholder sig i et længere perspektiv over de seneste 200 år; blandt andet fordi målingerne af vind ikke er homogene over årtierne.
”Vores data er fint i tråd med den seneste IPCC-rapport, som netop påpeger, at det er overvældende sandsynligt, at hyppigheden og styrken af storme i Nordatlanten er steget siden 1970’erne. Det er også muligt, at stormenes baner er en smule mere nordøstlige nu. Dermed oplever vi dem som stærkere, fordi deres maksimale styrke kommer tættere på land end tidligere”.
Studiet af Allan udkom i en speciel rapport med titlen Explaining extreme events of 2013 i Bulletin of the American Meteorological Society. Rapporten er skrevet af 92 forskere fra 14 lande og undersøger 22 ekstremhændelser i 2013, blandt andet hedebølger i Australien, Europa, Kina, Japan og Korea, kraftig nedbør i USA og Indien samt tørke in New Zealand og USA.
Du finder den fulde rapport her.
27. oktober 2014.
