Ekstremt vådt døgn i Sønderjylland

Tirsdag faldt over 80 millimeter regn mellem Tønder og Ribe. Dermed er tørken helt afblæst i området.

Når nedbøren er præget af byger, falder den til tider ekstremt lokalt. Det fik Københavnerne at føle fredag den 8. august. Tirsdag var det så sønderjydernes tur.

"Nedbøren startede faktisk stille og roligt den 11. august før midnat og nåede et maksimum mellem 2 og 4 i de tidlige morgentimer den 12. august", fortæller klimatolog Mikael Scharling.

Et større område omkring og nord for Tønder blev i perioden ramt af voldsomme nedbørmængder.

"Mellem Tønder og Ribe er der målt 81,0 millimeter i løbet af tirsdags-døgnet. En del af nedbøren kom meget hurtigt. På blot 30 minutter målte vi 29,2 millimeter, da det regnede heftigst", siger Mikael Scharling.

De store mængder nedbør selvfølgelig tørkeindekset i regionen et ordentligt nøk nedad og fyldte faktisk lokalt jordvandsmagasinet op.

13. august 2014

Kontak Presse ♦ Se flere nyheder fra DMI  ♦ Modtag pressemeddelelser fra DMI på mail
Hent vores app til iPhone eller Android ♦ Følg DMI på Twitter, LinkedIn og Instagram

Viden om vejr og klima

Se alle