Satellitmålinger har vist, at i løbet af det seneste årti har afsmeltning og kælving af isbjerge betydet, at Grønlands indlandsis er skrumpet med godt 200 milliarder tons om året. Dette rejser en række videnskabelige spørgsmål: Hvor sikkert er dette tal? Hvilke områder i Grønland bidrager mest? Hvad er vigtigst: afsmeltning eller kælving? Er sådanne massetab forekommet tidligere? Hvordan er forholdet mellem udviklingen af Indlandsisen og resten af verden? Hvad vil der ske i fremtiden?
Problemet med at besvare disse og mange andre spørgsmål gribes an på en række forskellige måder. Nogle kigger på tyngde- og højdemålinger af isen fra satellitter, andre på målinger fra fly, og atter andre er selvfølgelig nede på selve isen. Nogle sammenligner flyfotos fra 1930erne med moderne fotos, andre bruger gamle og nye meteorologiske observationer, og andre borer iskerner. Nogle bygger computermodeller af iskappen og de omgivende klimakomponenter som atmosfære, hav og havis. Nogle studerer måden smeltevand fra isens overflade løber ned gennem sneen. Andre kigger på mikroorganismer, der lever i overfladesneen og ændrer ved absorptionen af sollys og derved afsmeltningen.
Med iskappeforskning på DMI, GEUS, DTU-Space, DTU-Artek, Center for Is og Klima (KU), Statens Naturhistoriske Museum (KU) og Institut for Geoscience (AU), findes der et frodigt og alsidigt miljø, hvori erfaringer, nye idéer, resultater og planer kan diskuteres.
10. januar 2014.
