Beskyttelse af ozonlaget: Missionen fortsætter

'Ozonlagets dag' markerer og fremskynder international indsats mod udledning af ozonnedbrydende stoffer. Ozonlaget er så småt i bedring, og sådan skal det fortsætte, lyder det fra FN.

FN’s internationale dag for bevarelse af ozonlaget fejres hvert år den 16. september. Denne begivenhed markerer datoen for Montreal-protokollen, der forbyder produktion og udslip af ozonnedbrydende stoffer.

Dagen har til formål dels at fremhæve den internationale indsats, der så småt begynder at give positive resultater, dels at højne betydningen af et fortsat godt regeringssamarbejde på tværs af grænser. 

Ozonlagets udtynding førte i 1987 til, at FN udarbejdede Montreal-protokollen, som begrænser udledninger af ozonnedbrydende stoffer. Og Montreal-protokollen virkede. Mængden af de fleste ozonskadelige stoffer er enten aftaget eller stabiliseret, siden aftalen trådte i kraft i 1989.

16. september 2014

Se flere nyheder fra DMI  ♦ Modtag pressemeddelelser fra DMI på mail
Hent vores app til iPhone eller Android ♦ Følg DMI på Twitter og Instagram

Viden om vejr og klima

Se alle