Den globale temperatur for 2014 stiler mod en rekord blandt varme år. August 2014 var den varmeste måned nogensinde registreret, og dermed er året indtil videre placeret som det varmeste år hos alle de tre datacentre, der registrerer globaltemperaturer.
"Da vi opgjorde tallene til og med juli, var det kun amerikanske National Climatic Data Center (NCDC), der havde året 2014 som det hidtil varmeste. Climate Research Unit/Hadley Centre i Storbritannien (CRU) og NASA/Goddard Institute for Space Physics (GISS) placerede 2014 som det hidtil varmeste på grund af små variationer i måden tallene udregnes på," siger klimaforsker Martin Stendel. "Det har august ændret, og alle er nu enige om, at 2014 er lige så varm som 2010."
