Aerosoler
Oktober står i klimaets tegn. FN's klimapanel kommer til København. Vi varmer op med vigtige ord fra klimadebatten. I dag forklarer vi kort aerosoler, og hvilke effekter disse partikler kan have på klimaet.
Aerosoler er navnet på luftbårne partikler i atmosfæren. Disse kan være i fast form, såsom vulkansk aske, støv fra sandstorme, saltkrystaller, sod, pollen eller andet organisk materiale, eller de kan være i væskeform for eksempel i form af små svovlsyre-dråber (vandråber og iskrystaller i skyer og i nedbør regnes ikke som aerosoler).
Nogle aerosoler er naturlige, mens andre er menneskeskabte. De menneskeskabte aerosoler opstår blandt andet ved afbrænding af fossile brændsler og biomasse og har en kort levetid i atmosfæren - typisk nogle få dage - dels fordi de omdannes kemisk og dels fordi de udvaskes af nedbør.
På grund af aerosolernes korte levetid i atmosfæren vil deres mængde og dermed deres påvirkning af klimaet hurtigt indstille sig efter ændringer i udslippene. Effekten af de menneskeskabte aerosoler ses dermed fortrinsvis i de områder, hvor de er blevet sluppet ud.
I Europa kan vi på historiske målinger tydeligt se, hvordan mindre og mindre solstråling nåede ned til Jorden i perioden fra 1960 til 1990, mens der efter 1990 igen kom mere solstråling. Dette menes generelt at skyldes øgende aerosolforurening frem til 1990, hvorefter luften siden er blevet renere på grund af miljøkrav om at mindske luftforurening.
Effekten af aerosoler på klimaet varierer meget alt efter, hvilke aerosoler det drejer sig om. Forskellen kommer især af, at nogle aerosoler primært spreder sollys, mens andre i højere grad absorberer sollys.
Begge disse klasser af aerosoler dæmper mængden af sollys, der når ned til jordoverfladen. Men hvor de spredende aerosoler reflekterer sollyset væk, bliver sollyset, som de absorberende aerosoler stopper, omdannet til varme.
Derfor er de spredende aerosoler afkølende, mens absorberende aerosoler kan opvarme atmosfæren.
De vigtigste aerosoler for klimaet er svovlsyre-dråber fra kraftige vulkanudbrud. Når et vulkanudbrud er kraftigt nok, bliver store mængder af disse sendt op i stratosfæren (ca. mellem 10 og 50 km højde).
Eftersom stratosfæren er meget stabil, bliver svovlsyre-dråberne deroppe i årevis, hvor de gradvist fordeles jævnt. Disse dråber skygger overalt på Jorden og reflekterer sollyset væk, og dermed afkøles klimaet.
10. oktober 2014
