Varmebølge rammer i weekenden
Der kan være varmebølge på vej til Danmark fra weekenden med temperaturer over 25 grader i tre sammenhængende dage.
"Weekenden byder på masser af sol og varme. På nuværende tidspunkt ser det ud til, at der bliver tale om en regulær varmebølge," siger vagtchef Lars Henriksen.
Betingelserne for en varmebølge er, når gennemsnittet af de højest registrerede temperaturer målt over tre sammenhængende dage overstiger 25°C.
Landsdækkende varmebølge
”I den kommende weekend kan der meget vel blive tale om en landsdækkende varmebølge,” siger Lars Henriksen.
Landsdækkende varmebølge er når mere end halvdelen af Danmarks areal opfylder betingelserne for en varmebølge. Det kan der blive tale om i den kommende weekend og i starten af næste uge, hvor der flere steder inde i landet forventes temperaturer på helt op mod 28°C. Ved kysterne dog lidt køligere.
Se hvor varmt det bliver i netop dit lokalområde på temperaturkortene nedenfor. Her kan du se makstemperaturerne for henholdsvis lørdag den 20. juli, søndag den 21. juli og mandag den 22. juli.
Klik på kortene for at se dem i en større udgave.
