Tornado river Oklahoma-by i stykker
En op til tre kilometer bred tornado flåede sig mandag eftermiddag lokal tid (natten til tirsdag dansk tid) gennem et mindre bysamfund i en forstad til Oklahoma City, skriver amerikanske medier. Mindst 24 omkom.
Byen Moore uden for Oklahoma City lå direkte i tornadoens bane og blev stort set jævnet med jorden heriblandt to skolebygninger, hvor undervisningen var i fuld gang. De to skoler Plaza Towers Elementary Briarwood Elementary blev helt smadret sammen med store dele af resten af byen, og de amerikanske myndigheder har endnu svært ved at vurdere antallet af tilskadekomne.
Tornadoen var i kontakt med jorden i skræmmende 50 minutter og havde ifølge myndighederne vindhastigheder på op til 340 kilometer i timen (94 m/sek). Bredden og vindhastighederne betyder, at tornadoen foreløbigt klassificeres som en F4 på Fujita-skalaen (efterfølgende er tornadoen opgraderet til højeste kategori - en såkaldt EF5 - på den udvidede Fujita-skala, der også indregner skaderne).
Fujita tornadoskala
Tornadoers ødelæggende kraft hænger i høj grad sammen med vindhastigheden i den roterende bevægelse, og det er netop derfor også baggrunden for Fujitas tornadoskala.
Dr. T. Theodore Fujita var en pioner inden for studiet af tornadoer og voldsomme tordenstorme. I 1971 foreslog han, at man skulle bruge en, af ham, udviklet tornadoskala opdelt efter skadesvirkninger. Da det selvsagt er ekstremt svært at måle tornadoens vinde direkte, var et estimat af vindene ud fra deres skadesvirkninger et rimeligt godt bud.
Fujita foreslog en skala fra 0 til 5 hvor de svageste tornadoer benævnes F0 og de stærkeste F5. De stærkeste F5 tornadoer er heldigvis forholdsvis sjældne. Fujita-skalaen er senere suppleret med erfaringstal (samlet af Allen Pearson fra det amerikanske National Severe Storms Forecast Center) for tornadosporets længde og bredde inden for hver kategori.
Fujita's tornadoskala
| Intensitet | Vind [m/s] | Længde [km] | Bredde [m] | Skadevirkning |
|---|---|---|---|---|
| - | 0-18 | <0,5 | <5 | |
| F-0 | 18-32 | 0,5-1,5 | 6-16 | Let |
| F-1 | 33-50 | 1,6-5 | 17-50 | Moderat |
| F-2 | 51-70 | 6-16 | 51-160 | Betydelig |
| F-3 | 71-92 | 17-50 | 161-500 | Svær |
| F-4 | 93-116 | 51-160 | 501-1500 | Voldsom |
| F-5 | 117-142 | 161-507 | 1501-5000 | Meget voldsom |
Tornadoer opdeles i en række klasser, F0 til F5, opkaldt efter den amerikanske meteorolog Theodore Fujita. Angivelsen af tornadosporets længde i kilometer og bredde i meter er erfaringstal samlet af Allen Pearson. Sammenhængen mellem skadernes omfang og vindhastighederne er kun hypotetisk og ikke videnskabeligt testet.
I februar 2007 trådte en ny skala - den forbedrede F-skala - i kraft i USA. Her vurderes skaderne på en mere præcis og robust måde, uden det dog giver ophav til den store omkategorisering af historiske tornadoer. I et forsøg på at klassificere tornadoerne, har den amerikanske vejrtjeneste NWS inddelt dem i seks klasser, alt efter hvor ødelæggende de er. Skalaen benævnes Enhanced Fujitsa Scale (EF-skalaen), baseret på Ted Fujitsa oprindelige skala.
Den går fra EF-0 til EF-5, hvor EF-5 er den mest ødelæggende. Selvom skalaen udelukkende er baseret på graden af ødelæggelserne (og således kun kan bruges efter tornadoen har ramt), er der i praksis en sammenhæng mellem vindhastigheden og klassificeringen. Da mange tornadoer heldigvis hærger over åben prærie og ikke umiddelbart ødelægger så meget, kan disse ikke klassificeres.
Tornado Alley
Tornadoer forekommer i forbindelse med meget kraftige tordenbyger (superceller) i grænsefladen mellem varm, fugtig luft og kold, tør luft. De dannes mange steder i verden, men specielt over de centrale dele af USA, hvor mere end tusind er talt på et år. De dannes så tit på prærierne, at man kalder området for tornado-motorvejen, ’Tornado Alley’. Her opbygges gigantiske tordenbyger over den solvarme prærie, der vokser op til 15-20 kilometers højde.
Særligt staterne Texas, Oklahoma, Kansas, Nebraska, South Dakota og Colorado er udsatte når kolde, tørre luftmasser fra Canada og Rocky Mountains tørner sammen med varme, fugtige luftmasser fra den Mexicanske Golf i en meget ustabil atmosfære.
Kan ikke varsles præcist
Amerikanerne har lagt et enormt arbejde i at forbedre varslingen af tornadoerne. Problemet med dem er, at de hver især er så små, at de ikke kan forudsiges nøjagtigt nok af selv den bedste og mest finmaskede vejrmodel. Derfor må meteorologerne nøjes med det næstbedste - at forudsige risikoen for, at tornadoer opstår baseret på forskellige indikatorer.
Når meteorologerne vurderer, at risikoen stiger til over et vist niveau, udsendes et såkaldt 'tornado watch', som øger beredskabet i det berørte område. Først når en egentlig tornado er observeret, udsendes et varsel - en 'tornado warning' - som fortæller, hvor tornadoen er, hvor den er på vej hen og hvor kraftig den er.
Befinder man sig i et område med 'tornado warning', skal man øjeblikkelig opsøge det nærmeste forholdsvis tornadosikre rum. Er der ikke et rigtigt beskyttelsesrum i nærheden skal man søge så langt ned og så langt ind i bygningen som muligt.
21. maj 2013.
