Tirsdagens tordenbyger fik ekstra løft

En okkluderet front hjalp med at intensivere de byger, der tirsdag ramte den nordlige del af landet.

En linje med kortvarige, men intense, byger passerede tirsdag Danmark fra øst mod vest.

Bygerne opstod foran en næsten okkluderet front. En okklusion dannes, når varmfronten i et frontpar bliver indhentet og indarbejdet i den bagfrakommende koldfront.

"I dette tilfælde var der tale om det vi kalder en kold okklusion. Det vil sige, at luften bag den okkluderede front er koldere end luften foran. Temperaturen falder altså, når fronten passerer på samme måde som man ville opleve med en almindelig koldfront", forklarer onsdagens vagtchef Lars Henriksen.

I den relativt lune luft foran fronten opstod et antal byger over det solbeskinnede Sydsverige. De svenske byger bevægede sig med fronten ud over Kattegat og strejfede tirsdag midt på eftermiddagen det nordligste Sjælland. Herfra bevægede de sig videre for at ramme Jylland kort efter klokken 18.

Satellitfilm med lynnedslag

Satellitfilm med lynnedslag fra tirsdag klokken 14.30 og frem til 21.30 i skridt af ½ time. Grafik Jesper Eriksen.

Motoren i en byge er opstigende luft. Og luften stiger typisk, fordi den varmes op ved jordoverfladen som det skete over Sydsverige tirsdag. Da varm luft er lettere end kold, stiger den opad som en korkprop, der slippes under vandet. Men under opstigningen falder lufttrykket. Og når trykket falder, så falder temperaturen. På et tidspunkt er luften så kold, at den relative fugtighed passerer 100%. Det betyder overmætning med vanddamp som naturen håndterer ved at danne vanddråber, der falder som regn. Men ved overgangen fra vanddamp til dråber (kondensation) frigives en masse energi, som sørger for at den opstigende luft fortsat er varmere end omgivelserne. Det betyder, at den kan fortsætte sin opstigning til endnu større højder og dermed levere endnu mere nedbør. Selv uden fortsat opvarmning i bunden kan en byge altså overleve i en periode - men normalt ikke intensiveres. Det skete dog alligevel i forbindelse med tirsdagens uvejr.

Lynkort

Tirsdagens lynkort afslører, hvor bygerne ramte - mod nord. Grafik fra dmi.dk.

"Det er interessant at se, hvordan byger fortsat blev kraftigere ude over Kattegat til trods for, at de mister den opvarmning i bunden, som normalt ville holde dem i gang ", siger meteorolog Jesper Eriksen, der har kigget satellitfilmen fra tirsdag igennem.
Jesper Eriksen forklarer fænomenet med den okkluderede front, som nærmede sig bagfra.

"Fronten giver luften foran sig et løft. Den kolde luft kiler sig så at sige ind under den varme luft og dens bygerne - lidt som en sneplov. Det ekstra løft samarbejder med det løft, som bygerne selv leverer. Derfor endte Jylland med de største nedbørmængder", slutter meteorologen.

Bygerne ramte udelukkende den nordlige del af landet, mens regnen i den sydlige del kom fra selve fronten.

Nedbørradar

Nedbørradaren kort før bygernes landgang i det nordlige Jylland. Længere mod syd kom regnen direkte fra fronten.

Aalborg havn

Bygelinjen tromler ind over havnen i Aalborg. Foto William Bo Rasmussen.

Nedbørssum 28. maj 2013

Nedbøren i Danmark i forbindelse med bygerne og frontpassagen tirsdag eftermiddag og aften. Data er endnu ikke endeligt kvalitetssikret.

28. maj 2013.

Se flere nyheder fra DMI  ♦ Modtag pressemeddelelser fra DMI på mail
Hent vores app til iPhone eller Android ♦ Følg DMI på Twitter og Instagram

Viden om vejr og klima

Se alle