Storm over Nuuk forstyrrede flytrafikken

Et lavtryk over Davisstrædet generede Sydvestgrønland det meste af fredag den 30. august, fortæller vagthavende meteorolog fra DMI’s vejrtjeneste i Kangerlussuaq eller Søndre Strømfjord, Marie Timm.

"Lavtrykket gav kraftig vind fra syd og sydøst og kulminerede med storm over i Nuuk fredag aften," siger Marie Timm. 

Vinden betød, at flere fly måtte omdirigeres eller blive på landingsbanen, men det sker jævnligt i Grønland og forløb udramatisk.

"De fly, som fredag aften var på vej mod Nuuk måtte vende om, fire fly strandede her i Kangerlussuaq og ét måtte blive i Sisimiut," siger meteorologen.

Lidt før middag dansk tid var de første fly igen på vej til Nuuk.

31. august 2013

Kontak Presse ♦ Se flere nyheder fra DMI  ♦ Modtag pressemeddelelser fra DMI på mail
Hent vores app til iPhone eller Android ♦ Følg DMI på Twitter, LinkedIn og Instagram

Viden om vejr og klima

Se alle