Solen skinner over 1. maj-talerne

Når arbejdernes internationale kampdag anno 2013 løber af stablen onsdag, så bliver det fint højtrykspræget vejr, der giver solskin og fordrer solcreme.

Onsdag når ikke de næsten sommerlige højder, som 1. maj 2012 bød på. Vejret bliver dog hovedsagligt tørt og temperaturen stiger i løbet af dagen til over 10°C (men holder sig under 15°C).

UV-indekset forventes at komme op mellem 2,5 og 4,2. Derfor bør 'gennemsnits-danskeren' huske at beskytte sig mod Solens stråler, hvis dagen skal tilbringes udendørs og solskoldning skal undgås.

1. maj-demonstrationer i Stockholm 2006

1. maj-demonstrationer har mange udtryksformer. Her er det fra Stockholm i 2006. Foto: Wikipedia/Offentlig ejendom.

Godt vejr til de fleste af talerne siden 1990

1. maj er vejrmæssigt forholdsvis stabil og demonstrationsvenlig. Statistikken for vejret fra 1990 til 2012 afslører, at 1. majs vejr kun har svigtet få gange. Der er langt mellem 1. maj'er med overskyet vejr eller store mængder regn. Til gengæld står det også klart, at temperaturen kan svinge en del; fra 7,3°C som højeste temperatur i Odense i 1991 til 22,3°C to år senere samme sted.

  København   Odense   Aalborg
År   Max.T Regn Sol   Max.T Regn Sol   Max.T Regn Sol
1990   20,8 0 14,4   20,5 0 13,8   22,3 0 13,9
1991   7,4 < 0,1 0   7,3 4 0   8,6 2 0,3
1992   13,2 1,2 4,3   10 9 0   8,9 7 0
1993   21,2 0 12,2   22,3 0 11   18,9 0 12,2
1994   11,5 < 0,1 9   13,6 0 6,3   10,8 < 0,1 13,7
1995   10,9 0 13,3   14 0 13   14 0 12,9
1996   13,3 0 12,1   12,2 0 10,8   11,5 0 7,6
1997   17,2 0 5,5   17,8 0 5,5   16,8 0 9,6
1998   19,4 0 13,7   20,1 0 13,8   18,8 0 12,9
1999   12,6 0 13,2   14 0 13,8   9,3 < 0,1 13,1
2000   18,2 0 10,1   19,3 0 9,1   18,8 < 0,1 6,9
2001   12,4 0 6,9   14,5 0 6,6   10,4 0 12,3
2002   12,9 < 0,1 6,9   14,9 2 3,2   14,7 4 2,7
2003   12,9 2 4,7   12,6 1,2 1,5   12,2 0,2 1
2004   17,3 0 4   16,4 0,6 8,4   16,3 0 3,1
2005   15 0,1 2,5   13,2 0 0,3   16,3 0 8
2006   10,4 0 8,6   13,6 0 11,4   12,6 0 6,9
2007   15,2 0 2,9   18,3 0 8   18,4 0 13,2
2008   13,8 4 1,6   15,9 0,4 6,6   12,4 2 0
2009   16,6 0 13,8   15,4 0 14,3   17,1 0 13,6
2010   14,3 <0,1 3   11,6 3 2,8   11,6 0 7,6
2011   13 <0,1 8,9   11,5 0 11,3   12,7 0 13,5
2012   19 0 14,1   17,7 0 13,5   18,9 0 13,6
2013   10,5 0 13,4   12,0 0 14,2   11,3 0 11,0

30. april 2013.

Se flere nyheder fra DMI  ♦ Modtag pressemeddelelser fra DMI på mail
Hent vores app til iPhone eller Android ♦ Følg DMI på Twitter og Instagram

Viden om vejr og klima

Se alle