Søbrise over Jylland

Trykforskel mellem land og hav

I jordoverfladen er varmekapaciteten betydeligt mindre end i vandoverfladen. Det er den vigtigste årsag til, at temperaturen stiger hurtigt over land, mens den stort set holder sig uændret over hav.

Opvarmningen får lufttrykket til at falde inde over land. Derved opstår der en trykforskel mellem land og hav, som driver en luftstrømning ind mod det lave tryk.

Søbrise-cirkulation

I søbrisefronten mødes de to luftstrømninger og stiger til vejrs, indtil de møder en inversion, det vil sige et luftlag, hvor temperaturen stiger med højden.

”I går den 11. juli skete der det, at solopvarmningen får lufttrykket til at falde inde over Jylland. Dette sætter gang i en luftstrømning mod Jylland både fra vest og øst,” siger Niels Woetmann Nielsen og fortsætter:

"Ved inversionen over Jylland stiger lufttrykket og igangsætter derved en luftstrømning modsatrettet strømningen ved overfladen. Til havs synker luften ned og erstatter den luft, som blæser ind over Jylland."

Dette strømningsmønster kaldes for søbrise-cirkulation og er illustreret i figuren nedenfor.

Synlig på satellitbilleder

Søbrisefronten bliver synlig på satellitbilleder i det øjeblik luften, som stiger til vejrs langs fronten, er fugtig nok til at danne skyer. Ligger inversionen tilstrækkelig højt oppe eller er svag nok kan der ligefrem opstå byger.

Søbrisen er kun en del af den vind, som vindmåleren registrerer. Den målte vind har også et bidrag fra større tryksystemer (høj -og lavtryk), og ofte er det lavtryk, som dominerer. En kraftig østenvind vil for eksempel kunne svække søbrisen og skubbe søbrisefronten mod Nordsøen.

Data Niels Woetmann Nielsen

12. juli 2013.