Sankthans over middel

Sankthans anno 2013 endte lige over middel - en ganske pæn aften med let vind og tørvejr de fleste steder.

Vejret på sankthansaften 2013 endte hæderligt langt de fleste steder. Til trods for en dårlig start på dagen, hvor vejret var præget af blæst og byger, lagde vinden sig og bygerne dødede ud hen på aftenen, viser DMI-målinger. Temperaturen holdt sig på 14 til 19°C.

Sådan var sankthans

2013 blev en ganske pæn aften med let vind og tørvejr de fleste steder.

2012 var en kølig kølig aften med spredte byger.

2011 var en skyet og kølig aften med spredte byger.

2010 blev andet år i træk med stort set perfekt sankthansvejr langt de fleste steder. Vi oplevede således igen svag vind, tørt vejr, ca. 15-18°C og fik i tilgift en fantastisk, næsten fuld måne at gå hjem til.

2009 bød på svag vind, tørt vejr, ca. 15°C og en smuk solnedgang.

2008 var en blæsende, kølig men overordnet tør aften med kraftig vind fra vest. Temperaturer på 10-16°C.

2007 var flot aften med let til jævn vestlig og sydvestlig vind temperaturer på 14-17°C.var en kølig kølig aften med spredte byger.

2006 var nok så solrig, tør og med temperaturer på 15-19°C.

2005 bød på svag vind, lunt og tørt vejr og solskin.

2004 var blæsende fra syd og sydøst, kraftige byger mange steder, omkring 14°C.

2003 var meget våd og blæsende over det meste af landet.

2002 og 2001 bød på overvejende tørt vejr og temperaturer mellem 15 og 20°C.

2000 var lidt trist med regn og torden.

1999 var køligt, men solen tittede frem mellem bygerne.

1998 var tør og solrig - en aften der indbød til bålfest til langt ud på aftenen.

1997 bød på lidt af hvert - nogle måtte have paraplyerne frem, mens andre fik en nedgående sol at se.

1996 var tør omend kølig.

1995 og 1994 bød begge på udevejr, men det var kun i 1995, at man kunne undvære sweateren eller vindjakken.

1993 var paraply-vejr mange steder i landet.

20. juni, opdateret den 24. juni 2013

Kontak Presse ♦ Se flere nyheder fra DMI  ♦ Modtag pressemeddelelser fra DMI på mail
Hent vores app til iPhone eller Android ♦ Følg DMI på Twitter, LinkedIn og Instagram

Viden om vejr og klima

Se alle