På ski i juni

I Pyrenærene i Sydfrankrig strækker skisæsonen sig ud over det sædvanlige. I disse dage lokkes skituristerne af hvide løjper.

Normalt lukker løjperne på skisportsstedet Porté-Puymorens i Sydfrankrig den 1. april, men i år ville vejret det anderledes.

I weekenden den 1.-2. juni åbnede løjperne for publikum. Det er aldrig før sket i Pyrenæerne i juni måned.

Om end årets første kalendersommerdag lørdag den 1. juni lagde ud med både tåge og let regn, var der masser af frisk hvid sne at boltre sig i på de sydfranske løjper.

Skientusiasterne får chancen igen i den forestående weekend, hvor skisportsstedet regner med at åbne for besøgende igen til dage med sne og sjov på toppen af de snebeklædte bjerge. 

Er du til sne og ski - så på med vanten.

NB. Efter artiklens udgivelse har skisportsstedet valgt ikke at genåbne i weekenden 8.-9. juni 2013 på grund af sikkerhedsmæssige årsager. Skisæsonen starter som sædvanligt igen den 15. oktober 2013.

4. juni 2013 - opdateret den 7. juni 2013.

Kontak Presse ♦ Se flere nyheder fra DMI  ♦ Modtag pressemeddelelser fra DMI på mail
Hent vores app til iPhone eller Android ♦ Følg DMI på Twitter, LinkedIn og Instagram

Viden om vejr og klima

Se alle