Lystønde måler strømprofilet i Storebælt hvert 10. minut

Et nyt målerkoncept har gjort det billigere, nemmere og mere effektivt at måle strømmen i de danske farvande. Data fra lystønden sendes direkte til dmi.dk.

En strømmåler bygges ind i bunden af en traditionel lystønde. Data sendes via en kommunikationsenhed på tøndens top til en server i land, og herfra transmitteres data videre til brugerne i realtid; dvs. stort set uden forsinkelse. Erfaringer med det ny koncept er lovende, og DMI har siden jul leveret strømdata fra lystønden på en position i Storebælt lige nord for Storebæltsbroen.

I Storebælt vugger en tilsyneladende helt traditionel, gul lystønde i bølgerne. Men hvis en rutineret skibsfører sejler tæt forbi tønden og kigger nøje efter, vil han bemærke en usædvanlig, lille, orangefarvet kasse på toppen. Hvad han ikke kan se, er en strømmåler monteret i bunden af tønden. Den måler strømprofilet hvert 10. minut og sender straks efter målingen ind til DMI i København.

400 lystønder som mulige strømmålere

Lystønden er af den traditionelle slags, der vejer 2,5-3,0 tons, er seks til ni meter lang og findes i et antal af cirka 400 i de danske farvande. Den står typisk langs gennemsejlingsruterne. Men netop denne særlige tønde er forsynet med en akustisk strømmåler i bunden og et kompas og en kommunikationsenhed på toppen. Den har nu virket uafbrudt i mere end to måneder og demonstrerer projekt ProOceans succes.

Udviklingen af denne tøndetype begyndte i Farvandsvæsenet (FRV) for tre år siden og fortsætter nu som et samarbejde mellem DMI og Søfartsstyrelsen, som en konsekvens af at FRV blev nedlagt i 2011. Søfartsstyrelsens rolle er at levere værkstedsfaciliteter og skibstid til projektet.

"De modifikationer, vi har lavet på tøndens top og bund, er standardiserede sådan, at andre lystønder let kan opgraderes til også at blive kombinerede lys- og strømmålertønder," siger Finn Milvertz. Han er elektroniktekniker på DMI og stærkt involveret i ProOcean.

Traditionel måling af strøm trues af havis

Den traditionelle måde at måle strøm på er ved brug af oceanografiske bøjer med en strømmåler monteret på undersiden eller med en strømprofilmåler placeret på havbunden. Oceanografibøjen er lille sammenlignet med en lystønde og er lavet af plastik. Den tåler derfor ikke havis. Selv ved mindre isforekomster skal den inddrages for ikke at lide skade. Den skal også omgives af flydende afmærkninger for at beskytte den mod skibstrafikken.

En strømprofilmåler på havbunden kan måle gennem en periode med havis men kræver forsyning med energi fra en installation i nærheden, for eksempel et fyr.

Lystøndens mange fordele

Den ny kombinerede lys- og strømmålertønde har flere fordele sammenlignet med de oceanografiske bøjer og bundplacerede strømprofilmålere:

  1. Lystønden er lavet af jern og derfor modstandsdygtig over for is. Den skal derfor kun inddrages i perioder med ekstreme isforhold (har ikke hændt de seneste 30 år) og giver dermed mulighed for høj datadækning hele året hvert år.
  2. Lystønden er en standard, og opgraderingen til strømmålertønde er billig sammenlignet med prisen på anskaffelsen af en egentlig oceanografisk bøje eller bundmonteret strømmåler.
  3. Lystønden er så at sige sin egen afmærkning og kræver derfor ikke ekstra flydende afmærkninger placeret omkring. Det reducerer omkostningerne til udlægning og vedligehold.
  4. Energiforbruget til strømmåling er kun lille brøkdel af lystøndens samlede forbrug. Batterierne holder i flere år, og servicering af en lystønde er oftest bestemt af, at malingen er falmet, og en genmaling er påkrævet.
  5. Lystønder af samme slags som den modificerede tønde i Storebælt findes allerede på 400 positioner i de danske farvande, hovedsageligt langs de primære gennemsejlingsruter. Det åbner mulighed for strømmåling nemt og billigt mange steder.

En strømprofil hvert 10. minut

Strømmålertønden leverer nu strømdata i realtid hvert 10. minut til brugerne. Dataene består af strømmens fart og retning for hver meter fra 3.5 meters dybde og ned til bunden (cirka 21 meter). 

Prototypen virker tilfredsstillende, og kun mindre yderligere modifikationer er planlagt, for eksempel ændring af kommunikationsboksen til en type, som er mere modstandsdygtig over for is. Tønden vil sandsynligvis erstatte brugen af oceanografiske bøjer til strømmåling i de danske farvande i fremtiden.

Lystønde

Lystønden med strømmåler placeret i bunden er klar til at blive lagt ud i Storebælt. Foto: Finn C. Milvertz.

I lystøndens bund er en strømmåler monteret.

I lystøndens bund er en strømmåler monteret. Foto: Finn C. Milvertz.

På toppen af lystønden sidder en vandtæt kasse som rummer et kompas og kommunikationsudstyret.

På toppen af lystønden sidder en vandtæt kasse som rummer et kompas og kommunikationsudstyret. Foto: Finn C. Milvertz.

 

Strømdata fra danske farvande

En strømmåler i Øresund ved Drogden Fyr. Det er en akustisk strømmåler placeret på havbunden. Den måler strømmen mellem overflade og bund for hver meter. Måleren står på 11 meter vand.
En strømmåler i Storebælt få hundrede meter nord for Storebæltsbroen ved det faste fyr W26. Det er en akustisk strømmåler placeret i bunden af en traditionel lystønde. Den måler strømmen mellem 3,5 meter og bund for hver meter. Måleren står på 21 meter vand.

Data på dmi.dk

Når data fra bøjen modtages på DMI, bliver de lagt direkte på dmi.dk. Her vises strømdata fra Øresund og Storebælt, dog kun for det øvre vandlag. De vises i tabelform for de seneste seks døgn. Indtil der udlægges en måler ved Vengeancegrunden, viser hjemmesiden strømmen, som den beregnes med en prognosemodel.

6. februar 2013.

Se flere nyheder fra DMI  ♦ Modtag pressemeddelelser fra DMI på mail
Hent vores app til iPhone eller Android ♦ Følg DMI på Twitter og Instagram

Viden om vejr og klima

Se alle