Et nyt målerkoncept har gjort det billigere, nemmere og mere effektivt at måle strømmen i de danske farvande. Data fra lystønden sendes direkte til dmi.dk.
En strømmåler bygges ind i bunden af en traditionel lystønde. Data sendes via en kommunikationsenhed på tøndens top til en server i land, og herfra transmitteres data videre til brugerne i realtid; dvs. stort set uden forsinkelse. Erfaringer med det ny koncept er lovende, og DMI har siden jul leveret strømdata fra lystønden på en position i Storebælt lige nord for Storebæltsbroen.
I Storebælt vugger en tilsyneladende helt traditionel, gul lystønde i bølgerne. Men hvis en rutineret skibsfører sejler tæt forbi tønden og kigger nøje efter, vil han bemærke en usædvanlig, lille, orangefarvet kasse på toppen. Hvad han ikke kan se, er en strømmåler monteret i bunden af tønden. Den måler strømprofilet hvert 10. minut og sender straks efter målingen ind til DMI i København.
400 lystønder som mulige strømmålere
Lystønden er af den traditionelle slags, der vejer 2,5-3,0 tons, er seks til ni meter lang og findes i et antal af cirka 400 i de danske farvande. Den står typisk langs gennemsejlingsruterne. Men netop denne særlige tønde er forsynet med en akustisk strømmåler i bunden og et kompas og en kommunikationsenhed på toppen. Den har nu virket uafbrudt i mere end to måneder og demonstrerer projekt ProOceans succes.
Udviklingen af denne tøndetype begyndte i Farvandsvæsenet (FRV) for tre år siden og fortsætter nu som et samarbejde mellem DMI og Søfartsstyrelsen, som en konsekvens af at FRV blev nedlagt i 2011. Søfartsstyrelsens rolle er at levere værkstedsfaciliteter og skibstid til projektet.
"De modifikationer, vi har lavet på tøndens top og bund, er standardiserede sådan, at andre lystønder let kan opgraderes til også at blive kombinerede lys- og strømmålertønder," siger Finn Milvertz. Han er elektroniktekniker på DMI og stærkt involveret i ProOcean.
