Iskold sæsonprognose sender vinteren ind i foråret

Ifølge kalenderen starter foråret den 1. marts. Den seneste sæsonprognose vil det dog anderledes.

Kulden, der melder sin ankomst torsdag i denne uge, forsvinder måske først, når vi er inde i forårets første måned, marts. Det viser en ny, iskold sæsonprognose udarbejdet onsdag af DMI's Flemming Präem-Larsen.

Ifølge meteorologen fortsætter februar den kolde tendens fra januar, som vi så beskrevet i månedsprognosen fra tirsdag.
"Temperaturerne i kalenderens sidste vintermåned vil ligge lavere end normalen for vejrdekaden '01-'10 på omkring 1°C", vurderer han.

Nedbørsmængden i februar forventes tæt på det normale, som er 50 millimeter på 'regnform'. Det svarer til omkring ½ meter sne, hvis det hele falder på én gang.

Den kritiske prognose

Prognose antyder, at også marts bliver kølig - især den første halvdel. Senere på måneden nærmer temperaturerne sig normalen for marts.

Vi betragter sæsonprognoserne i vinterperioden som de mest kritiske. Jeg ved, man skulle tro, at sommerprognosen var den vigtigste. Men da de lange prognoser først og fremmest er gode til temperaturer, mens de er dårligere til nedbør og soltimer, er det ikke tilfældet. Det er nemlig ikke så vigtigt for os, om det er 20 eller 22°C om sommeren. Det gør ikke den store forskel på oplevelsen. Om vinteren betyder det til gengæld en enorm forskel, om temperaturen er 1 eller minus 1°C. Det styrer nemlig, hvorvidt sneen bliver liggende og vejene glatte", siger Flemming Präem-Larsen.

Barn på is

Der er udsigt til yderligere skøjtetræning denne vinter.

NAO skruer på termostaten

Årsagen til kulden er et markant skift i den såkaldte nordatlantiske oscillation: NAO'en.

"Den nordatlantiske oscillation er på vej ind i sin negative fase. Det er ensbetydende med, at den generelle lavtryksbane flytter til en mere sydlig position, og kulden derfor trænger længere sydpå", forklarer Flemming Präem-Larsen. NAO'en er forsøgt forklaret nedenfor.

NAO grafik

Grafikken viser de to faser af den såkaldte nordatlantiske oscillation eller NAO, som påvirker strømningen i atmosfæren, og dermed blandt andet hvor vi i Danmark får vores vejr fra. NAO er defineret ud fra forskellen i lufttryk mellem en vejrstation på øgruppen Azorerne, hvor trykket generelt er højt, og en vejrstation på Island, hvor trykket generelt er lavt. Når trykforskellen er lille, fordi både lav- og højtryk er svage, så er NAO i den såkaldt ’negative fase’. Her oplever både det nordøstlige USA og det nordvestlige Europa kolde vintre med forholdsvis beskedne nedbørmængder. Til gengæld falder nedbøren som sne, bliver liggende og hober sig op. Både i vinteren 2009-2010 og igen i vinteren 2010-2011 var NAO ekstrem negativ. Når trykforskellen mellem Azorerne og Island derimod er stor, fordi både lavtrykket mod nord og højtrykket mod syd er stærke, så er NAO i den ’positive fase’. Det giver milde og fugtige vintre i Danmark. Bemærk hvordan det tættest beboede område i Grønland langs den sydvestlige kyst konsekvent er i modfase til Danmark, så koldt hos os betyder mildt på Grønland og omvendt. Grafik Carsten Kersø.

Årstid med ekstremer

I Danmark har vi kolde, solrige vintre, når østlige og nordlige strømninger fra kontinentet dominerer. Til gengæld er vintrene milde, regnfulde og blæsende, når vinden overvejende blæser fra de vestlige, atlantiske retninger.

At luften er mild mod vest og kold mod øst betyder, at vinterperioden kan være meget uens fra år til år i Danmark. I nogle vintre skifter den dominerende strømning frem og tilbage, mens den i andre år kan være stort set ensrettet flere måneder i træk.

De to yderpunkter er forudsætningen for, at vinteren uden sammenligning er den periode, hvor forskellen mellem den koldeste og den varmeste udgave af årstiden er størst; nemlig hele 8,2°C. Det samme tal for foråret er 6,1°C, for sommeren 4,3°C og for efteråret 5,5°C.

Vi skal altså forvente store forskelle både mellem de enkelte vintre og i visse år inden for den enkelte vinter. Det er årstidens natur.

9. januar 2013.

Se flere nyheder fra DMI  ♦ Modtag pressemeddelelser fra DMI på mail
Hent vores app til iPhone eller Android ♦ Følg DMI på Twitter og Instagram