Ildkugler på himlen

Husk at kigge op - der er mere mellem himmel og jord, end du tror.

Af Jesper Grønne, himmelfotograf, www.groenne.eu, www.astrophoto.dk

I rummet mellem planeterne findes utallige små stumper af blandt andet jern og sten. Disse små rester af kometer, asteroider og planeter kaldes meteorider.

Hvert år rammes atmosfæren over Danmark af tusinder af meteorider. Når det sker, bliver meteoriden til et meteor, også kaldet et stjerneskud.

De fleste meteorer kommer i sværme på bestemte tider af året. Det sker, når Jorden i sin bane omkring Solen støder ind i en stribe af støv, som en komet tidligere har efterladt i rummet. Disse meteorer brænder op ved mødet med atmosfæren og efterlader en lysende stribe på himlen. Ud over de tilbagevendende meteorsværme, kommer der en del sporadiske meteorer fra tilfældige retninger.

Meteorsværm

Under en meteorsværm, deler alle meteorerne det samme tilsyneladende udspringspunkt på himlen, men kan optræde overalt på himlen. Her ses Perseiderne fra august 2012, der har udspring i stjernebilledet Perseus. Foto Jesper Grønne.

Stærkere end planeterne

Særligt kraftige stjerneskud kaldes ildkugler. De er større, og de lyser typisk kraftigere, end planeterne Venus og Jupiter.

Hvis ildkuglen ikke brænder helt op i atmosfæren, falder det sidste af meteoret ned på jordoverfladen. En sådan klump fra rummet er en meteorit.

Jernmeteorit

Jernmeteorit der overlevede faldet gennem atmosfæren. Foto Jesper Grønne.

Den rygende pistol

Meteoritter kan fortælle meget om, hvordan solsystemet er dannet, og hvad det består af. Nogle meteoritter er flere milliarder år gamle og afslører hvordan det stof, planeterne er dannet af, oprindeligt var. Det meste stof på Jorden har gennemgået geologiske processer og er ændret en del, siden solsystemet blev dannet for godt 4,6 milliarder år siden.

Andre meteoritter stammer fra asteroider, kometer og endda fra andre planeter, hvor et kraftigt nedslag har slynget materiale ud i rummet, der så senere er landet på Jorden. Dermed kan forskere studere disse kosmiske objekter i laboratorierne her på Jorden.

Meteoritter er altså kilder til værdifuld videnskabelig viden. Derfor gøres der meget for at indsamle dem.

I forhold til at finde nyfaldne meteoritter, er ildkugler jo 'den rygende pistol', om man så må sige. I Danmark findes et netværk af automatiske kameraer, der konstant overvåger himlen for at detektere ildkugler. De automatiske kameraer suppleres lejlighedsvis med manuelt betjente højopløsnings-kameraer.

Eksempel fra lørdag

Herunder ser du et eksempel på en ildkugleobservation fra lørdag aften den 2. februar 2013 klokken 19:28. Den resulterede dog ikke umiddelbart i en nedfalden meteorit, men viser udemærket, hvordan systemet fungerer.

Billede fra det automatiske kamera i København.

Billede fra det automatiske kamera i København. Ildkuglen ses øverst til venstre. Foto Anton Norup.

Billede fra det automatiske kamera i Aalborg.

Billede fra det automatiske kamera i Aalborg. Ildkuglen ses yderst til venstre. Foto NAFA - Nordjyske amatørastronomer.

Højopløsningsbillede taget fra Silkeborg

Højopløsningsbillede taget fra Silkeborg. Ildkuglen ses yderst til venstre. Foto Jesper Grønne. Billedet ses i højere opløsning på et eksternt link ved at klikke på det.

Udsnit af højopløsningsbilledet

Udsnit af højopløsningsbilledet, der afslører ildkuglens start mere end 20 kilometer højere end de automatiske kameraer, men ikke får slutningen med på grund af træerne.

Kort over ildkuglens bane

Ildkuglen blev fotograferet af fire kameraer. De to streger fra observationsstederne indikerer retningen til ildkuglens start og slut. Pilen viser ildkuglens placering over landskabet, udstrækning og retning. Beregning og grafik Anton Norup.

Ildkuglens højde, faldvinkel, retning og hastighed kan beregnes ud fra observationerne

Ildkuglens højde, faldvinkel, retning og hastighed kan beregnes ud fra observationerne. Lyssporet startede i en højde af ca. 92 kilometer og slukkede i 37 kilometer. Faldvinklen var 54 grader, kursen 172 grader (næsten stik syd) og hastigheden 20 km/s. Beregning og grafik Anton Norup.

Kom og vær med

Hvis der er et sandsynligt nedfald over det ganske danske land eller omegn, vil man have en ret god indikation for, hvor man kan finde en ny og potentiel videnskabelig banebrydende meteorit.

Sådanne observationer fandt sted i 2011 og i 2009, og meteoritterne ligger stadig derude og venter på at blive fundet.

Flere og bedre kameraer vil efterhånden gøre observationerne og beregningerne mere præcise.

Netværket drives pt. på frivilligt basis. Man kan se mere på hjemmesiden www.stjerneskud.info.

Hvis du ser en ildkugle, eventuelt hører et overlydsbrag fra den, vil en indrapportering være meget velkommen på www.ildkugle.dk.

5. februar 2013.

Se flere nyheder fra DMI  ♦ Modtag pressemeddelelser fra DMI på mail
Hent vores app til iPhone eller Android ♦ Følg DMI på Twitter og Instagram

Viden om vejr og klima

Se alle