Gennem den antarktiske drivis med hjælp fra DMI
Skibe i grønlandske farvande vejledes af Grønlands Istjeneste, DMI. Fra først i december 2012 og to måneder frem holdt Istjenesten også øje med de antarktiske farvande for at hjælpe forsyningsskibet Mary Arctica gennem havisen ved Antarktis.
"Vi fik sejlet nogle flere sømil, men vi sparede tid." Torben Jakobsen, kaptajn på forsyningsskibet Mary Arctica, er lige gået i land i Cape Town efter en to måneder lang tur til Antarktis og tilbage igen. Han er overbevist om, at de ekstra sømil var godt givet ud, for i stedet for at mase sig langsomt gennem den metertykke havis kunne skibet tage en omvej, men gennem isfrit farvand.
"Vi udnyttede de informationer om isens udbredelse og tykkelse, vi modtog fra DMI's istjeneste. Sejlruten blev lagt, så vi undgik de mest besværlige og farlige farvandsområder."
Forsyninger til tre forskningsstationer
For første gang har Grønlands Istjeneste vejledt et skib gennem havisen langt fra de grønlandske farvande, nemlig ved Antarktis. Mary Arctica fra Royal Arctic Line skulle i vinteren 2012/2013 forsyne tre forskningsstationer - en norsk, en belgisk og en engelsk - med proviant, maskiner og reservedele og tage affald og bygningsdele med retur.
Mary Arctica er ikke en nybegynder i de antarktiske farvande. Tre gange før har skibet sejlet forsyninger til forskningsstationer. På disse ture har det løbende modtaget satellitbilleder, men ikke haft en aftale med Istjenesten. Egentlige iskort og rutevejledning har kun været en drøm. Men denne gang blev drømmen til virkelighed.
Isservice ved Antarktis
I de grønlandske farvande, hvor Mary Arctica og Royal Arctic Lines øvrige skibe normalt holder til, indgår Istjenestens services som en fast del af de sejladsinformationer, som er afgørende for en sikker og effektiv sejlads. Det var derfor naturligt for rederiet at spørge:
"Kan vi få en tilsvarende service fra jer for de antarktiske farvande?" Og det gjorde rederiet i begyndelsen af november 2012.
"Ja," var Istjenestens hurtige svar.
Da Mary Arctica nåede frem til isen ved Antarktis i begyndelsen af december 2012, begyndte Istjenesten at analysere satellitbilleder fra området. På basis af billederne og skibets egne observationer blev iskort fremstillet og sendt med e-mail til skibet. Foruden isdække fortæller kortene om isens tykkelse og flagestørrelser. Da isen hurtigt kan pakke sammen, sprede sig eller drive væk, modtog skibet nye kort flere gange om ugen.
I dialog med kaptajnen
Under sejladsen i isen supplerede Istjenesten iskortene med en egentlig rutevejledning, også kommunikeret via e-mail.
"Mit ruteforslag ligger lidt ude fra isshelfen i lidt højere koncentrationer. I aftes var der kun små koncentrationer langs isshelfen, men det er jo spørgsmålet, hvor tæt du vil på …," lød det i en e-mail den 15. januar 2013 fra Keld Quistgaard, operationsleder i Istjenesten.
Ofte blev rutevejledningen til i en dialog med skibets kaptajn. Keld Quistgaard måtte sammen med sine kolleger være på mærkerne hele tiden:
"Opgaven tog jeg med på juleferie. Med min adgang til internettet kunne jeg betjene skibet hjemmefra."
'whiteout' gav 13 ekstra døgn i isen
Gode iskort er ikke nok til at sikre problemfri sejlads i farvandene omkring Antarktis. Vejret kan hurtigt ændre på isforholdene, og isen pakker sammen.
"Tæt på den norske forskningsstation Troll var vi omgivet af isbjerge, og isdækket var fem til syv tiendedele," fortæller Torben Jakobsen.
"Sigtbarheden faldt drastisk. Vi fik såkaldt whiteout (alt er hvidt, og man kan intet se i omgivelserne), og valgte det sikre: at følge passivt med isen. Da sigten blev bedre, havde isen lukket sig omkring skibet. Vi sad fast i 13 døgn." Da skibet kom fri af isen, kunne det sætte kurs mod Troll.
I dag to måneder efter, at turen til Antarktis begyndte, er konklusionen, at den service, som Istjenestens ydede, var særdeles værdifuld. Til næste vinter skal Mary Arctica højst sandsynligt til Antarktis på ny, og så vil Grønlands Istjeneste på DMI uden tvivl også rette blikket mod syd igen.
9. februar 2013.
